Julius Beck glæder sig til at spille på Ceres Park
18-årige Julius Beck blev på transfervinduets sidste dag hentet til AGF, og han sætter nu ord på skiftet og sin start i postnummer 8000.
En ung mand med et stort CV er ankommet til Fredensvang.
Navnet er Julius Beck, og han har både været forbi ungdomslandshold, SønderjyskE og italienske Spezia.
Nu er han komme til AGF på en lejeaftale, og han glæder sig til at bidrage til successen i AGF:
– Da muligheden opstod, kunne jeg bare mærke, at det var det, jeg ville. Jeg havde nogen rigtig gode samtaler med både Stig Inge og Uwe, og det trak virkelig meget i mig at komme til AGF. Så da muligheden var der, bad jeg mine agenter om at eftersætte det – for det ville jeg virkelig gerne og jeg er meget glad for, at det lykkes, siger Julius Beck til AGF.dk.
Et tilvalg af Danmark
For nogle kan det virke specielt, at en ung mand med en lovende fremtid i udlandet pludselig vender snuden hjemad, men Beck ser anderledes på den sag:
– Mit skifte er et tilvalg af Danmark. Superligaen har udviklet sig og er en virkelig fed liga. Og det trak for at komme tilbage og forhåbentlig hjælpe AGF til resultater, fortæller han.
Midtbanespilleren nåede at få spilletid i en enkelt Serie A-kamp og optrådte derudover i pokalturneringen en enkelt gang. Ellers blev det primært til kampe for ungdomsmandskabet i Italien. I SønderjyskE fik han tre Superligakampe, men nåede aldrig at spille på Ceres Park, hvilket han nu ser frem til at opleve:
– Jeg nåede aldrig selv at spille der, mens jeg var i Sønderjyske, men jeg har set kampe på Ceres Park. Og jeg ser frem til at møde tilhængerne og vores hjemmebane, siger han.
Den unge Haderslev-dreng får muligheden for spilletid i aften, når AGF møder Galten FS i en showkamp. Derudover venter Brøndby IF i næste Superligarunde – den kamp spilles den 17. september.
Flere AGF Nyheder
-
Mads Emil efter forlængelse: – Jeg er et godt sted og er glad
-
Officielt: Mads Emil Madsen forlænger med AGF
-
Medie: Mads Emil Madsen forlænger med AGF
-
Lyden AGF er klar med den store trupgennemgang og transfersnak vinteren 2025
-
CV mener ikke, han er en “københavner-type”: Har gjort meget ud af ikke at være frembrusende
-
NRK erfarer: Kristoffer Klaesson på vej til norsk fodbold
-
AGF jagter norsk angrebsprofil – men konkurrencen er hård
-
Sauer er vokset som menneske og spiller: Rösler ville have ham hjem
-
CV om Rösler: – En markant figur i dansk fodbold
-
CV har taget både Hansen og Mortensen til side: Der er dialog om kontraktsituationerne