Skip to main content



Foto: Kronborgfotos

Jesper Hansens første røde kort: – Jeg føler ikke det er en 100% chance


| Marcus Refsgaard |

Jesper Hansen fik sig en utilsigtet hovedrolle i dagens opgør, hvor han efter 37 minutters spil pådrog sig et rødt kort.

Skal vi bare starte med det åbenlyse? Var der rødt kort?

– Ja, det var det jo ifølge dommeren. Han mener, at jeg tager en 100% scoring fra modstanderen, fordi den rammer min hånd. Det kan man se på tv-billederne. Jeg føler ikke det er bevidst. Jeg føler, at det er i den bevægelse, at jeg stopper lidt op, fordi jeg skal ikke løbe ind i ham, for så er det jo klokkeklart (rødt kort red.). Så ryger den så op på min hånd i stedet, forklare keeperen.

Hvorefter diskussion om hvorvidt det er en 100% mulighed eller ej.

– Der, hvor jeg er sådan lidt, hvor man kan diskutere det, er at jeg føler ikke, at det er 100% en chance, der måske vil give et mål til dem. Min følelse ligger, at det er en oplagt og en kæmpe mulighed. Men jeg kan ikke komme udenom, at den rammer min arm. Og det er mega uheldigt lige nu her, som jeg føler, at det nu er, og at det kan ske.

– Hvis bolden går videre, så er det sådan noget ned mod baglinjen. Sådan relativt tæt ude på hjørneflaget. Det er også derfor jeg er sådan lidt der, hvor man kan diskutere, er det 100% som dommeren siger? Når han den? Det kan godt være, men så skal han måske score helt ned fra en spidsvinkel osv. Det kan man diskutere frem og tilbage. Der er også nogle af mine holdkammerater der når hjem.

– Men dommeren var ud at kigge, så det må jeg jo bare tage som det er, slutter han om situationen.

Jesper Hansen går i Parken.
Foto: Kronborgfotos

Faktisk var dette Jesper Hansens første udvisning fra en fodboldkamp. Man kan altså stadig prøve noget nyt efter 41 år og nu 567 kampe i buret.

– Det var mit første direkte røde kort i min karriere. Så jeg har ikke prøvet at stå i den her situation. Så det var meget underligt at sætte sig op på tilskuerpladserne og ligesom lade drengene blive ved derinde.

Jesper Hansen fik sig et bad, og efter halvlegen måtte han indfinde sig på de blå sæder bag spillerbænken. Men hvad går egentlig igennem hovedet på en der?

– Jamen, det er ren ærgelse, og man tænker jo lige over nu, at det har jeg jo ikke prøvet før. Det var underligt. Så får man også den her lille snært af, at man har en skyldfølelse, hvilket jeg ikke skal have.  det er uheldigt, og det kan jo ske. Vi har set mange andre situationer i de mange kampe, at målmænd kan komme for sent og lave de her direkte røde kort. Lige nu er det bare pisseuheldigt.

Alligevel kan man stadig sidde med tunge tanker oppe på tribunen.

– Det er jo mere det her med, at man håber ikke, at det hele er ødelagt, og målende bare vælter ind, og de løber igennem ens organisation. Men jeg synes, at de gjorde det mega godt, især lige efter pausen, hvor vi lige får snakket om det, og de kommer ud med energi, og vi kommer på 1-2.

– Så er der et drømmemål, der bare punkterer vores muligheder, fordi der følte jeg faktisk, at vi havde rigtig gode muligheder for at skabe noget mere med en mand i undertal. Så det slukkede måske lige lidt den der energi, der var. Og igen, så sidder man og tænker, at nu skal de kæmpe endnu hårdere med en mand i undtaget og løbe ekstra.

Og med en 1-4 lammer i bagagen, hvad er forventninger så for ar gå videre?

– De er ikke stærkt store. Vi skal håbe på at vi bare går ned og spiller frit og så få en hurtig scoring, så vi kan lægge noget pres på dem. Men vi ved også godt, at det er en kulisse osv., der bliver fed. Så det bliver en svær opgave, slutter Jesper Hansen af.

Jesper Hansen kommer naturligvis ikke i spil til næste kamp, da han skal afsone karantæne. Mon han så står mod Brøndby IF på lørdag, eller man holder Mads Hedenstad varm må tiden vise.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle