Jesper Hansen på Rundens Hold for første gang i sæsonen
AGF mistede 3. pladsen, men fik et enkelt point mod de forsvarende mestre i 25. spillerunde, og præstationen i Vejlby var nok til at sikre Jesper Hansen en tur på 3F Superligaens Rundens Hold.
Med en række vigtige redninger var 40-årige Jesper Hansen en vigtig faktor, da AGF sikrede sig et enkelt point imod FCM i 25. spillerunde, og det har bragt ham ind på 3F Superligaens Rundens Hold for første gang i sæsonen.
Hansen fik fuld tid i buret og leverede seks redninger.
Holdet består endvidere af to BIF-spillere, to fra FCN, to fra Sønderjyske og en enkelt fra FCK, SIF, Viborg og AaB.
⭐️ 𝐑𝐮𝐧𝐝𝐞𝐧𝐬 𝐇𝐨𝐥𝐝 𝐢 𝟐𝟓. 𝐬𝐩𝐢𝐥𝐥𝐞𝐫𝐮𝐧𝐝𝐞 ⭐️
Hattrick helten Benjamin Nygren og dobbelte målscorer Isak Jensen fører an på Rundens Hold i 25. spillerunde.#sldk | #rundenshold pic.twitter.com/K1xzFbLAxj
— 3F Superliga (@Superligaen) April 15, 2025
Rutinen taler
Jesper Hansen er som nævnt med på Rundens Hold for første gang i sæsonen. Faktisk var han heller ikke på Rundens Hold en eneste gang i 2024, så vi skal tilbage til 2023 for at finde hans seneste optræden på det udvalgte mandskab. Han er, sammen med Patrick Pentz, den målmand med flest clean sheets i indeværende sæson, og han bygger dermed stille og roligt på sin imponerende rekord for flest clean sheets i Superligaens historie. I skrivende stund er han på 139. Nærmeste aktive forfølger er Nicolai Larsen med 93.
Næste opgave for Hansen og co. er på torsdag, hvor Randers FC tager imod på Cepheus Park.
Flere AGF Nyheder
-
AGF – Lech Poznan: Tung tirsdag i Champions League -
AGF-truppen mod Lech Poznan: Mange mulige debutanter er med -
Bag fjendens Linjer med Lech Poznan-fan: To hold, der spiller offensiv, modig og dominerende fodbold -
De vigtigste punkter fra dagens pressemøde -
AGF´s næste europæiske modstander er fundet -
AGF – Lech Poznan optakt: Sæsonen starter med et brag -
Arnstad som ny anfører: – Det er en stor ære og tillidserklæring -
Kristian Arnstad bliver anfører for AGF -
Lyden AGF: Hvem er sommeropstartens vindere og tabere? -
Tendenserne: De forsvarende mestre er klar til for alvor at blive testet