Jesper Hansen: – Det var sindssygt fedt at være tilbage
Jesper Hansen udbyggede sin clean sheet-rekord her til eftermiddag, da Silkeborg IF blev besejret 0-1 på JYSK Park. Den rutinerede målmand nød at være tilbage på mål, men ærgrer sig samtidig over, at man ikke lykkedes med at skabe flere chancer i åbent spil.
132 Superliga-kampe med rent bur er det blevet til for Jesper Hansen, der i dag stod sin kamp nummer 82 for AGF.
Her blev det til en 0-1 sejr over SIF, hvilket glædede den rutinerede keeper.
– Det var super vigtigt med tre point især for at komme ind i mesterskabsspillet med reduceret afstand til topholdene, fortæller 38-årige Hansen, som dog også erkendte, at det ikke var den mest underholdene fodboldkamp at være vidne til.
– Det var det kampbillede, vi havde forventet. Silkeborg er gode på det her underlag, så vi vidste, vi skulle løbe meget og sørge for at stå godt i organisationen. Det synes jeg lykkedes rigtig godt, forklarer han.

Endnu et comeback
Målmandssituationen i AGF er efterhånden velbeskrevet.
Peacock-Farrell og Hansen har delt spilletiden i denne sæson, men i seneste spillerunde måtte Bailey udgå med en skade efter et sammenstød med Bashkim Kadrii.
Derfor var Hansen på plads mellem stængerne i dagens anledning, og selvom det var på en ærgerlig baggrund, så var det en god følelse at mærke kampsuset igen.
– Det var sindssygt fedt at være tilbage. Det var vigtigt for mig at spille en god kamp herude. Sidst vi spillede her, der kostede jeg point, så det var vigtigt for mig at få taget revanche med en god præstation, fortæller målmanden, som stadig håber, at holdet går en mere sprudlende fremtid i møde.
– Vi sprudler jo ikke offensivt overhovedet, men den der kollektive arbejdsindsats lykkedes vi rigtig fint med. Vi får også spillet os ud af deres pres nogle gange, men igen så vil vi selvfølgelig gerne skabe mere. Men Silkeborg er gode, og det var svært for os at finde den der trigger til at få lagt presset. Det skal vi forbedre os på, fortæller Hansen.
Dagens sejr bringer AGF op på 33 point for 21 kampe, hvilket rækker til ligaens 5. plads.
Flere AGF Nyheder
-
Dårligste start af en dansk mester nogensinde: – Stadigvæk muligheder for at opnå ret mange ting -
McCowatt sender stikpille til SIF-fans efter debut for AGF -
Dobbelt mål-helt: Et nederlag havde været hårdt… -
AGF – SIF: Janni redder point på “Serras” park! -
AGF-truppen mod SIF: Debutanternes store dag -
AGF- FC Midtjylland: Statistikker og kampens spiller -
AGF – Silkeborg IF optakt: Nu skal sæsonens første Superliga-sejr i hus -
God start med synstolkning på Ceres Park Vejlby -
Rösler efter AGF-FCM: – Vi har lukket for mange mål ind -
Carsten V. Jensen: – Jeg er glad for det vindue, vi har lavet