Jakob Poulsen: – Vi rammer klasse efter 1-3
AGF leverede mandag aften en magtdemonstration i Odense, hvor OB blev kørt over med hele 5-1. Efter kampen var cheftræner Jakob Poulsen både tilfreds med spillet på bolden og holdets evne til at stå imod, når OB forsøgte at lægge tryk.
Allerede fra start viste AGF, at de kunne finde løsninger mod OB’s pres. Ifølge Poulsen var netop roen på bolden og kynismen foran mål afgørende for, at kampen hurtigt tippede til gæsternes fordel.
– Vi er gode på bolden, allerede i første halvleg. Vi tager trykket af deres pres, og så er vi effektive, når chancerne kommer. Da vi scorer til 1-3, viser vi klasse – og så bliver vi bare ved med at køre på og lave fede mål, sagde Poulsen til TV2 Sport X.
Defensiv kontrol
Efter pausen kom OB mere aggressivt ud, men her viste AGF, at defensiven også stod distancen.
– Jeg synes, det er stærkt, at vi mod et hold, som har været virkelig farlige mod mange, får dem mere eller mindre neutraliseret i hele kampen. Selv da de kommer ud med tryk i anden halvleg, står vi godt imod, forklarede cheftræneren.

En helstøbt præstation
Sejren cementerede, at AGF under Jakob Poulsen er begyndt at finde en balance mellem offensiv skarphed og defensiv struktur. En kombination, der mandag aften udløste fem scoringer og tre point på kontoen.
– Fem mål på udebane og en sikker sejr – det er klart, det giver både selvtillid og momentum. Det var en dejlig aften, sluttede Poulsen inden han fortjent kan nyde busturen hjem til smilets by.
Flere AGF Nyheder
-
Synstolkning øger inklusionen: – Selvom man er blind, kan man godt se det smukke i fodbold -
Vær med til at fejre SFA’s 15 års jubilæum på søndag -
FC Nordsjælland – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Fanklubben fik udsolgt fly til udebanetur: – Fedt at mærke opbakningen -
Jakob Poulsen: – Vigtigt, at vi bliver ved med at tro på tingene -
Dommer erkender fejl: – Den rigtige kendelse ville være rødt kort -
Magnus Knudsen: – Vi vidste, det ville blive en hård kamp -
FC Nordsjælland – AGF: Nedturen fortsætter -
AGF-truppen mod FCN: Fuld fart i Farum! -
Bag Fjendens Linjer med FCN-fan: – Vi kommer med 120 i timen