Jakob Poulsen om spil og taktik: – Systemet er dynamisk
Jakob Poulsen glædede sig over endnu en sejr som cheftræner for AGF og satte efter kampen mod AC Horsens lidt ord på sine tanker om spillet og systemet, der praktiseres på Fredensvang for tiden.
Skal De Hviie spille 3-5-2, 4-3-3 eller 3-4-3? Hvis man spørger Jakob Poulsen, som nu har været cheftræner i AGF i to uger, så er det ikke så vigtigt, hvad man kalder systemet. Så længe det virker.
– Man kan jo se, at systemet er dynamisk. Nogle gange, når vi presser, så kan det være en 4-2-4, så jeg hænger mig ikke så meget i det. Jeg synes, at vi har en god trup til at spille med en treback-kæde, men det er ikke sikkert, det er alle kampe, der bliver sådan, men det er der, vi er startet, fortæller cheftræneren til KSDH.dk og den øvrige fremmødte presse.

– Formationen kommer ikke nødvendigvis til at ligge fast hele tiden, men nogle gange kan det være, at man bare skal ændre en enkelt position en lille smule undervejs for at få bedre fat, forklarer Jakob Poulsen, som i dagens testkamp mod AC Horsens spillede i formationen 3-4-3.
Det udmøntede sig i en 2-1 sejr over David Nielsens velorganiserede Horsens-mandskab, hvilket glædede Poulsen, selvom han også så ting, der kunne forbedres.
– Når de stod kompakt, så havde vi lidt svært ved at få skabt chancer. Uden bold var vi gode til at få sat vores pres og erobre boldene. De gange, hvor det mislykkes blev det dog en lille smule for hurtigt farligt, siger AGF-træneren.
Læs også: AGF – AC Horsens: Endnu en kampdag – endnu en sejr

Han skiftede stort set hele holdet efter knap en times spil i dagens kamp, men Jesper Hansen var eneste mand, der fik alle 90 minutter. Var det så et tegn på, at Leopold Wahlstedt er på vej ud i kulden? Slet ikke, fortæller Poulsen.
– Leo får lov at spille hele kampen søndag. Målmænd kan bedst lide at spille hele kampen i stedet for at blive skiftet ind eller ud undervejs, så de får en kamp hver, siger cheftræneren.
Læs også: Jakob Poulsen om trup og transfers: – Vi kigger på to positioner
Næste kamp – hvor vi altså får Wahlstedt at se i buret – er på søndag, hvor AGF tager imod OB i en testkamp, som fløjtes i gang klokken 15 på Fredensvang.
Flere AGF Nyheder
-
Busruten for de danske mestre inden rådhusfejringen -
AGF – Viborg FF: Legendarisk guldfest i Aarhus -
Medaljelisten: Luka Callø og Youssouph Badji er med -
Kongen kommer: Frederik er på plads på Ceres Park Vejlby -
AGF-truppen mod Viborg FF: Serra, Yakob og Polle får fri -
Medie: Jakob Poulsen er kandidat til Bundesligajob -
Busændringer i forbindelse med mesterskabsfejringen -
5.000 gratis pølser med brød til fansene på Bispetorv -
Bag Fjendens Linjer med Viborg-fan: – Håber, at Beijmo stadig har røg i lungerne -
AGF – Viborg FF optakt: Guldfest i Aarhus