Jacob Nielsen efter Bissecks landsholdsudtagelse: – Vi kan tage en kæmpe del af æren
24-årige Yann Bisseck blev i går udtaget til det tyske A-landshold for første gang, og det er noget, AGF-direktør Jacob Nielsen er særdeles stolt af.
Den tidligere AGF’er, Yann Bisseck, skal på tur med det tyske A-landshold, som møder Italien over to opgør i Nations Leagues kvartfinaler om en uges tid.
Bisseck tog store skridt i sin udvikling, da han kom til AGF fra Köln i sommeren 2021. Her startede han med at være på leje, men kontrakten blev senere gjort permanent.
Efter 68 kampe, seks mål og tre assists i den hvide trøje, drog han i sommeren 2023 videre på sin fodboldfærd til mægtige Inter, som hentede ham for omkring 52 millioner kroner.

Her har han siden spillet 50 kampe, scoret tre mål og lagt op til fem. Nu er han så udtaget til det tyske A-landshold for første gang, og det er noget, der glæder AGF’s direktør, Jacob Nielsen.
– Vi kan tage en kæmpe del af æren. Vi er enormt stolte af det, og det kan vi tillade os at være, siger Jacob Nielsen til Viaplay.
– Det betyder meget, at de spillere, der bliver sendt ud fra AGF, de lykkes i de store ligaer. Det er gode historier på spillere, der ikke var her for alt for lang tid siden, for ellers skal vi lang tid tilbage, siger Jacob Nielsen.
Bisseck har optrådt for Tysklands U17, U18, U19 og U21-landshold, men det er altså første gang, at han skal afsted med A-landsholdet. Her får han selskab af habile spillere som Joshua Kimmich og Antonio Rüdiger. Holdet trænes af Julian Nagelsmann og kampene, der venter mod Italien spilles den 20.3 og 23.3. Begge med kampstart klokken 20:45.
Flere AGF Nyheder
-
Jakob Poulsen før Benfica: – Det vi træner og arbejder for hver eneste dag -
S.L. Benfica – AGF optakt: David mod Goliat -
Danske TV-rettigheder på plads til AGF’s kampe mod Benfica -
AGF-fan er næstformand i Danske Fodboldfans: – Vi får en stærkere stemme, når vi står sammen -
Status på truppen før Benfica: Tingager er fortsat ude -
SL Benfica – AGF rejseguide: – En fantastisk by og en vanvittig klub at besøge -
Lyden AGF varmer op til Legenden i Lissabon -
Ingen visning af Benfica – AGF i TV: Barejere maner til besindighed -
Deltag i Danmarks Største Fodboldauktion og støt AGF’s samarbejdsakademi i Uganda -
Fællesopvarmning i Lissabon: Pink Street skal blive hvii!