Jacob Andersen: Det var enormt stort
Galten-drengen, Jacob Andersen, leverede en flot præstation i sin første Superligastart for AGF i går, og han glæder sig over at kunne sætte sit aftryk på kampen.
Jacob Andersen har i denne sæson taget store skridt i retning mod mere spilletid i AGF, og søndag blev det så belønnet med en startplads i Uwe Röslers system.
Viborg FF blev besejret 2-0 med Andersen på banen i 87 minutter. Noget, der glædede den 19-årige wingback.
– Det var enormt stort at få min første start. Jeg føler også, at jeg kom ind med en god energi og var der i mine dueller, siger Andersen til KSDH.dk.

Kan hamle op med modstanderne
Andersen har levet højt på indskiftninger gennem denne sæson, hvor det før søndagens kamp var blevet til fire indhop.
Mod Viborg var det dog en ny oplevelse at være med fra start og mærke kampen i sin helhed.
– Jeg synes, vi kommer okay fra start det første kvarter og får vundet vores dueller og andenbolde. Jeg ville gerne være kommet med lidt mere offensivt i første halvleg, men det kom så efter pausen med mere initiativ, hvor jeg fik truet bagkæden, forklarer wingbacken.
Efter 50 kampe for AGF’s U19-hold har han taget et stort skridt op i denne sæson, og der er visse ting at vænne sig til, ifølge Andersen.
– Tempoet er højere i senior. Der er også noget fysisk og noget modenhed, man skal have i sit spil, men jeg føler, jeg er klædt fint på til at hamle op med de modstandere, vi møder, siger han.
Andersen har kontrakt med AGF frem til sommeren 2025, så gårsdagens startplads bliver forhåbentligt blot en af mange.
Flere AGF Nyheder
-
AGF lancerer ny hjemmebanetrøje torsdag den 11. juni -
Farzam Abolhosseini om AGF’s transfervindue: – Kan blive svært at lave det helt store salg -
Transferprofil: Arnstad på blokken i Sporting -
De unge på vej: Hvem skal vi holde øje med fra egne rækker? -
Lejeaftale på plads: Rekorddyr fornøjelse for AGF -
AGF lancerer nyt ambassadørkorps for gymnasieelever -
AGF kan opleves til dette års Folkemøde på Bornholm -
Kampprogram 2026/2027: Se AGF’s kampe i Grundspillet -
Lyden AGF er klar med den store trupgennemgang og transfersnak sommeren 2026 -
CV om Dalsgaard: – Det er en stor spiller, der nu stopper