Skip to main content


(Foto: Thomas Berg)

Interview med Kongen af Aarhus – Peter Graulund


| Rasmus Fisker |

Peter Graulund opnåede legendestatus i sin tid i AGF. Med masser af mål, energi og vilje bed han sig fast i aarhusianernes fodboldfankultur. Vi har taget en snak med den tidligere topscorer om tiden på- og udenfor banen, som bringes i to dele.

Peter Graulund en af Aarhus’ helt store helte. Første gang jeg som fan ser Graulund i aktion for AGF er sommeren 2003.

Her står jeg på et næsten nyt Aarhus Stadion med min bror. Vi er hurtigt enige om, at han nok skal gøre det godt, selvom han har været brøndbyer.

Han er bare en stor energiudladning og har en uhyrlig vilje til at vinde!

Poul Hansen har hentet ham på en lejeaftale sæsonen ud fra den tyske klub Bochum.

Graulund er en stor succes i Aarhus, og i sin første sæson laver han 14 mål i 33 kampe.

Alle AGF-fans drømmer om, at Peter Graulund skal på en permanent kontrakt, men AGF er på det tidspunkt et galehus!

Der er ikke styr på linjerne internt fra klubbens inderkreds, flere sager kommer i medierne, der er dårlig økonomi, og hverken Peter Graulund eller træner Poul Hansen er at finde i Aarhus kort tid efter.

Galehuset levede i den grad også i Graulunds AGF-tid, og netop derfor kommer der også en Graulund artikel del 2 på KSDH.dk om netop dette.

Heldigvis blev angriberen hentet hjem fra Helsingsborgs IF i 2006, og han leverede store øjeblikke i Aarhus frem til afslutningen af karrieren i 2012.

Peter Graulund
(Foto: Thomas Berg)

20 år senere og en snak med kongen

Kongen af Aarhus er lukket ind, jeg er klar til interviewet. Der er sat et stream op, hvor også daværende cheftræner Poul Hansen har sagt ja til at deltage som gæst.

Vi small talker lidt, omkring om han stadig spiller lidt serie-hyggebold.

– Nej, kroppen er simpelthen helt færdig, det gør jeg ikke, siger den nu 46-årige legende.

Vi kommer allerede naturligt ind på viljen til at vinde, der er jo ikke noget ved at spille, hvis man ikke kan give den alt.

Jeg har indsamlet spørgsmål på KSDH’s sociale medier, og jeg skyder løs på vegne af de mange fans:

Hvordan føles det at scorer på et fyldt Aarhus stadion?

– Det kan jeg sagtens huske, selvom det efterhånden er voldsomt lang tid siden. Det er bare en fantastisk følelse, man aldrig glemmer, siger Graulund, der nåede hele 64 mål og 16 assists i sine 149 kampe for De Hviie.

Er der en chance for at se af dine sønner på Superligaholdet en dag?.

– Det håber jeg, gerne begge drenge (tvillinger) de er lige blevet konfirmeret. Den ene spiller i Lyseng som jo er tæt samarbejdsklub med AGF. Den anden spiller i VSK, som også er i samarbejde med AGF, fortæller den pensionerede angriber.

– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg håber og drømmer og gør alt, hvad jeg kan for at skubbe min drenge i den rigtige retning. Det vil være spændende at se, om de kunne komme til AGF i første omgang og måske en dag få debut, siger Graulund, der i dag agerer fodboldkommentator.

– Det vil være en kæmpe fornøjelse for mig, siger han.

Hvem var den bedste til AGF træningen, var det en Dioh Willams?

– Vi ser fodbold forskelligt og nogle spiller til træning på ekstremt højt teknisk niveau. Jeremiah White (AGF 2006-2009). var jo ekstremt hurtig, men det der betød noget for mig var at have vindermentalitet. Det at man uanset hvad vi lavede, ville vinde, siger Graulund, som derfor har en velkendt skikkelse, som træningsfavorit:

– Det havde jeg, og det havde Staff (Steffen Rasmussen). Hvis vi havde tabt i noget til træning, var vi pissesure. Det der betød noget, var at man gav alt på træningsbanen, fordi man ville være den bedste og bare vinde, siger den pensionerede angriber.

Er din største skuffelse i dine karriere, at du aldrig har fået en landskamp?

-Det er en stor skuffelse. Også fordi jeg syntes jo, dem jeg konkurrerede med, ikke var bedre end mig. Problemet for mig var jo bare, at på de tidspunkter jeg var bedst, var der bare nogle spillere på A-landsholdet, der var ekstremt dygtige.

Er det rigtigt du har flyttet rundt på Stephan Petersens møbler efter en oprykningsfest i 2011?

– Det mindes jeg faktisk ikke, men jeg vil ikke sige, jeg ikke har. Jeg vil til gengæld sige, at da vi rykker op i sæsonen 2010/11, der er vi jo rykket op fire-fem runder før sæsonafslutningen, og jeg kan lige så godt sige det, som det er… Vi fejrede den oprykning i sygt mange uger. Der gik lidt fest i den til sidst, siger Graulund med et smil.

Peter Graulunds All-star hold

En KSDH-følger havde også efterspurgt et Graulund Allstars-hold. Det har vi lagt ud på vores Youtube-kanal. Du kan finde det her:

Her kan man desværre også høre, at lyden ikke er helt super, men til de hardcore Graulund-fans, så hold ud – hele interviewet er på vej med tekstning på KSDH-TV.

I næste uge kan I læse artiklen “Galehuset og Graulund” om hans tid i AGF her på KSDH.dk.

Her fortæller Poul Hansen om spilleren Graulund, og en svensk træner får Peter Graulund helt op i det røde felt.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle