Hutters: Kan lære meget af Jesper og Bailey
Jonathan Hutters er en fast del af Superligatruppen, men han har endnu sin Superligadebut til gode. Han kan suge en masse gode ting til sig fra sine erfarne målmandskolleger, fortæller han til KSDH.dk.
19-årige Jonathan Hutters satte i marts måned sin underskrift på en ny kontrakt med AGF og blev i samme omgang en permanent del af Superligatruppen.
Han træner til dagligt godt med på Fredensvang og glæder sig over udviklingen på holdet.
– Det går hele tiden fremad med at udvikle mine kompetencer, siger Hutters, der fortsat har sin første Superligakamp til gode.
Han har dog både optrådt for U16- og U18-landsholdene, men er i denne omgang ikke udtaget til landsholdstjeneste.
Til gengæld er det blevet til 50 U19-kampe for AGF, mens han også har fået chancen i Future Cup (Reserveligaen). Spilminutter, der giver hår på brystet, forklarer målmanden.
– Jeg håber, at jeg kan få en masse seniorerfaring via Future Cup-kampene. Når jeg træner med Superligaholdet, er det et højt tempo, og det giver overskud i Future Cup og U19-kampene, siger Hutters.
Håber på spilletid på det nye stadion
Jonathan Hutters er fortsat udviklingsspiller, og hans fokus ligger dermed på at tage ved lære af de erfarne herrer, som lige nu står foran i køen til spilletid på Superliganiveau.
Her er Jesper Hansen og Bailey Peacock-Farrell gode folk at læne sig op ad, fortæller målmandstalentet.
– Jeg lærer meget af Jesper og Bailey. De kommer fra to forskellige baggrunde, hvor den ene kommer med en traditionel engelsk målmandsbaggrund, den anden med traditionel dansk træningsopdrag, så de kommer med forskellige input, jeg kan bruge, fortæller Hutters og uddyber:
– Vi har et godt samspil os tre – både i form af spil, kompetencer og kommunikation, siger keeperen, inden han sætter lidt ord på sine fremtidsdrømme i AGF.
– Jeg håber at få debut foran vores fans, og så drømmer jeg om at stå på det nye stadion, når det er klar!, siger den unge målmand.
Hutters har spillet hele sin ungdom i AGF, som han skiftede til fra samarbejdsklubben IF Lyseng.
Flere AGF Nyheder
-
Mads Emil efter forlængelse: – Jeg er et godt sted og er glad
-
Officielt: Mads Emil Madsen forlænger med AGF
-
Medie: Mads Emil Madsen forlænger med AGF
-
Lyden AGF er klar med den store trupgennemgang og transfersnak vinteren 2025
-
CV mener ikke, han er en “københavner-type”: Har gjort meget ud af ikke at være frembrusende
-
NRK erfarer: Kristoffer Klaesson på vej til norsk fodbold
-
AGF jagter norsk angrebsprofil – men konkurrencen er hård
-
Sauer er vokset som menneske og spiller: Rösler ville have ham hjem
-
CV om Rösler: – En markant figur i dansk fodbold
-
CV har taget både Hansen og Mortensen til side: Der er dialog om kontraktsituationerne