Holstein Kiel om Knudsen-salg: – Vi kunne ikke garantere Magnus den spilletid, han ønskede
Magnus Knudsen er tilbage i AGF efter halvandet år hos Holstein Kiel, og han takker i den forbindelse for en god tid i det nordtyske, hvor det blev til fast spilletid i både den bedste og næstbedste tyske række.
Magnus Knudsen havde en ganske fin tid, da han i sæsonen 2023/2024 kom til Aarhus og AGF på en sæsonlang lejeaftale.
36 kampe, tre mål og en enkelt assist blev det til, inden lejeaftalen udløb, og han ganske kortvarigt igen var Rostov-spiller.
I sommeren 2024 hentede Holstein Kiel ham til Nordtyskland på en kontrakt, der løb til sommeren 2026, og siden har han spillet 53 kampe med en enkelt assist til følge. Her blev det både til fast spilletid i Bundesligaen i sæsonen 2024/2025 og i 2. Bundesligaen, hvor holdet har udfoldet sig i efteråret.
Alligevel var parterne nu enige om, at det var et fint tidspunkt at gå hver til sit. Holstein Kiel har hentet tre midtbanespillere i indeværende transfervindue, og det har tilsyneladende fået konsekvenser for Knudsen.
– Kvaliteten på den centrale midtbane er steget yderligere med vores vintersignings, hvilket betyder, at vi ikke kunne garantere Magnus den spilletid, han ønskede. Nu har han muligheden for at vende tilbage til sin tidligere klub i Aarhus. Vi takker Magnus for hans engagement og ønsker ham alt det bedste i fremtiden, siger sportsdirektør i Holstein Kiel, Olaf Rebbe, til klubbens hjemmeside.
Knudsen selv glæder sig til den “nye” udfordring efter en god periode i tysk fodbold:
– At være en del af klubbens første Bundesliga-sæson var en fantastisk oplevelse for mig. Nu vil jeg gerne benytte muligheden til at vende tilbage til min tidligere klub i Danmark. Jeg takker alle her i og omkring klubben for den dejlige tid, siger nordmanden.
Læs også: AGF henter Magnus Knudsen tilbage
Holstein Kiel sluttede på næstsidstepladsen i Bundesligaen i Magnus Knudsens første sæson i klubben. I indeværende sæson indtager nedrykkerne 10. pladsen i 2. Bundesligaen efter 19 spillerunder.

Knudsen er allerede hoppet afsted sydpå, hvor han tilslutter sig AGF’s træningslejr i Alicante.
Kontrakten med De Hviie løber til sommeren 2030.
-


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Reportage: James Bogere satte i gang i festen fra starten mod Sabah -
Hedenstad efter AGF-sejr: – Et godt udgangspunkt -
Malmö-fan om Rösler: – En spiller med masser af hjerte -
James Bogere efter to mål: – Jeg har altid haft troen på mig selv -
Lyden AGF med info om Sabah-tur, Colin Rösler og evaluering af sejren i Randers -
Colin Rösler: – Noget, jeg vil huske i rigtig lang tid -
Særtog til AGF-fans med nye afgangstider -
AGF – Sabah FK: Bom, Bom Bogere! -
Aftenens kamp er udsat -
Medie: AGF viser interesse for Gretarsson