Haugen har succes sydpå: Hansa Rostock afventer AGF
Sigurd Haugen blev forud for indeværende sæson udlejet til Hansa Rostock, der spiller i Tysklands tredjebedste række. Her har han haft god succes, og nu kan et permanent skifte være på trapperne.
27-årige Sigurd Haugen slog aldrig rigtigt til i AGF, hvortil han blev hentet fra Aalesund tilbage i sommeren 2022. Derfor rejste han forud for denne sæson til Tyskland, hvor Hansa Rostock stod klar med en lejeaftale og masser af spilletid.
Angriberen har i løbet af efteråret scoret 10 mål i 18 kampe – heraf er halvdelen lavet i 3. Bundesligaen, mens de øvrige er sat ind i pokalturneringen, og der er da også stor tilfredshed med nordmanden i det tyske.
– Han gør det godt, men han har potentiale til at score endnu flere mål. Han er en dynamisk angriber, som også er dygtig med hovedet. Han har en god fornemmelse for, hvor han skal placere sig i boksen, og hvor boldene falder ned henne, fortæller Hansa Rostocks direktør, Amir Shapourzadeh til Tipsbladet.

Lejeaftalen udløber til sommer, men der er umiddelbart ikke noget, der tyder på, at Haugen har en fremtid i AGF, hvor han ellers har kontrakt til sommeren 2027. Derfor overvejer Hansa Rostock nu at tilknytte ham permanent.
– Der er tre parter, der skal blive enige, og jeg er spændt på, hvad AGF siger. Det afhænger meget af, hvad de siger. Jeg er i kontakt med Sigurds agent, og vi taler naturligvis løbende om, hvad der skal ske. Det må vi se. Jeg kan bare sige, at vi er meget glade for at have Sigurd i klubben, siger Amir Shapourzadeh.
Haugen har fået 36 kampe for AGF – primært som indskifter og har scoret seks mål.
Flere AGF Nyheder
-
Georg Kaspersen: En boldstærk forsvarskæmpe stempler ind -
AGF Social Run – tre nye datoer i kalenderen -
Blog: Hvem skal være Årets Legende? Her er et friskt bud -
AGF lancerer tredjetrøjen 2026/2027 -
James Bogere skriver sig ind i historien for Uganda -
Nicolai Poulsen efter første startplads i 10 måneder: – Der er en masse ting, der bliver sat i perspektiv -
Tingager efter testkamp: – Jeg er et godt sted -
AGF – Vendsyssel FF: De Hviie sejrede snævert i hårdspillet træningskamp -
Frederik Emmery på Månedens Hold for første gang -
AGF-spillere besøgte aarhusianske skoler: – Fodbold, fællesskab og læring går hånd i hånd