Hansen: – Vi skal være ydmyge
AGF er flyvende for tiden, men Jesper Hansen håber, at holdet alligevel kan holde begge ben på jorden.
En vidunderlig sæsonstart har udfoldet sig siden sommerpause, og målene er fosset ind i en lind strøm hos modstanderne.
Igen i går var der fuld valuta for pengene, da De Hviie besejrede FC Nordsjælland 4-2 i et hektisk opgør, og nu er den samlet målhøst oppe på 21 for syv kampe. En ret vild kendsgerning, idet der i hele seneste sæson blot blev scoret 42.
AGF’s rutinerede målmand, Jesper Hansen, nyder da også tilværelsen for tiden.
– Det handler om selvtillid, for vi fik en god start, og vi har taget det med, og så er der nogle relationer, der begynder at sidde i skabet, siger keeperen til TV 2.

Han har blot lukket syv mål ind indtil videre, og det har bragt AGF op på en aktuel førsteplads i ligaen. Den kan dog overtages af SIF eller FCM senere i dag. De møder hinanden klokken 16 på JYSK Park.
Det hele peger sådan set den rigtige vej, men det er vigtigt at bevare fatningen i sådanne tider, mener Jesper Hansen.
– Vi skal holde vores ben på jorden, være ydmyge og gøre, som vi gør nu, så kan det gå hen og blive rigtig spændende, forklarer han.
De Hviie spiller næste kamp den 15. september, hvor Silkeborg IF gæster Ceres Park til topopgør.
Flere AGF Nyheder
-
AGF Kvindefodbold henter ny Head of Women’s Football i Silkeborg Q -
El Cambio tilknytter AGF-kapacitet som Head of Academy -
Status på truppen: Anderson nærmer sig -
Pokalkampene mod Brabrand IF er fastlagt -
Landstræneren om Emmery: – Han ligner en, der kan blive landsholdsspiller -
AGF – SC Braga optakt: Tredje gang er lykkens gang -
Frederik Emmery er Månedens Unge Spiller i 3F Superligaen -
En særlig invitation til en AGF-familie: Kom til VIP-fodbold med De Hviie -
AGF og ARoS går sammen om flere faninitiativer -
Brøndby IF – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller