Hansen: – Vi skal trykke foden på speederen og give den fuld gas
Jesper Hansen ser frem til søndagens kamp mod bundproppen fra Vejle Boldklub, hvor han håber, at der kommer tre point med hjem til Aarhus.
AGF’s rekordmager i målet, Jesper Hansen, fylder 40 år om to uger, men det er nu ikke til at se, når han kaster sig rundt på træningsbanen på Fredensvang.
Stemmen gjalder ud over anlægget, og lederegenskaberne er ikke til at tage fejl af.
Mr. Clean Sheet er glad for at top seks nu er sikret for De Hviie, og han ser nu frem til søndagens opgave mod nedrykningstruede Vejle Boldklub.
– Jeg håber da, at man kan smide de der hæmninger og bare trykke foden på speederen og give den fuld gas, siger han til Campo.dk.

Målmanden, som har stået alle Superligakampe i indeværende sæson – og i alt har vogtet buret i 109 kampe for AGF – regner med, at udeholdet skal tage teten i Nørreskoven, når der fløjtes op klokken 17 på søndag.
– Vi må prøve at se, om vi kan sætte os på kampen, få åbnet med et mål og være skarpe, så kampen ikke tipper over til Vejle og deres styrker, siger målmanden, der har holdt buret rent seks gange i denne sæson. Det er flest af alle målmænd i Superligaen – udover Brøndbys Patrick Pentz, som har samme antal.
AGF indtager forud for sidste runde af grundspillet tredjepladsen i 3F Superligaen med 36 point. Der er dermed seks point op til førstepladsen, som FC Midtjylland indtager.
Flere AGF Nyheder
-
Lyden AGF varmer op til Miraklet i Poznan -
Links om forlængelse: – Sætter stor pris på klubbens tillid -
Gift Links forlænger med AGF -
Nyttig information til alle medrejsende i Poznan -
Lech Poznan – AGF optakt: Mirakelmagerne skal på jagt -
Anderson efter Superliga comeback: – Vi er bedre end Brøndby -
AGF – Brøndby IF: Titelforsvaret blev indledt uden fuld gevinst -
AGF-truppen mod Brøndby IF: Yakob og Solbakken fraværende -
Reportage: Drømmen om CL bristede i Randers! -
Forfest i bymidten, når AGF indtager Poznan