Hansen: Skønt at være derinde igen
38-årige Jesper Hansen har igen indtaget målet i de seneste AGF-kampe, og han glæder sig over igen at kunne hjælpe holdet på banen.
Hansen hapsede endnu et clean sheet til samlingen i gårsdagens Superligaopgør mod FC Nordsjælland, og den rutinerede keeper var efterfølgende glad for at være tilbage i buret.
– Det er skønt at få nogle kampe og være derinde igen. Det var et vigtigt point. Så jo, det er skønt at være derinde og dejligt, at fansene hylder mig. Det er dejligt, sagde Jesper Hansen til TV 3 Sport efter opgøret.

Har ikke givet op
Målmandssituationen i AGF så ellers lige ud til at være afgjort til Bailey Peacock-Farrells fordel, men så blev nordireren skadet, og Hansen har dermed fået endnu en chance for at styre målet.
– Jeg har ikke givet op på pladsen. Selv om jeg har siddet ude, så er det om at slå og kæmpe sig tilbage. Det har jo hele tiden været sådan de gange, jeg har prøvet det i min karriere, fortalte Hansen.
– Det prøver jeg igen nu, og jeg ved godt, at det er tough, og konkurrencen er hård, men jeg gør alt, hvad jeg kan, siger målmanden.
Med gårsdagens resultat i Farum er AGF fortsat placeret som nummer seks i Superligaen. Her er der seks point ned til syvendepladsen og fem point op til FC Midtjylland på ligaens tredjeplads.
Flere AGF Nyheder
-
AGF lurer på eftertragtet forsvarsprofil -
AGF med i kapløbet om 15-årig midtbanespiller -
Medie: AGF bejler til Andreas Hansen -
Malmö-sportschef om Jørgensen-salg: Konkurrencen var for hård -
AGF henter Sebastian Jørgensen -
Et mesterhakket match: Slagter-Riget bliver en del af KSDH.dk’s Partnerklub -
Ny hjemmebanetrøje lanceret: En hyldest til Vejlby -
Belgisk og skotsk modstand venter i AGF-opstarten -
Lyden AGF: VM venter… og det gør CV også -
AGF lancerer ny hjemmebanetrøje torsdag den 11. juni