
Fremtiden er hvid og blå på trods af U19 nederlag
U19-sæsonen nærmer sig sin afslutning. U19 spillede lørdag hjemme imod Sønderjyske på Fredensvang. Hvordan det gik kan du læse om her inklusiv en kommentar fra cheftræner Niki Zimling. Derudover runder vi af med en opdatering på U17 og U15.
Det har været nogle hårde uger at være AGF-fan. Førsteholdet er i resultatmæssig krise. Fans og eksperter påpeger et generationsskifte henimod næste sæson og mere mod til at bruge ungdommen.
Der er mange spændende talenter på spring i AGF. Hele fem af dem med solid U19-erfaring var at finde i kamptruppen imod Randers FC.
Her kunne Oskar Skou Haugstrup, Frej Elkjær, Christian Storch samt Stefen Erwan Tchamche og Frederik Emmery se til fra bænken, i Superliga-opgøret imod hestene. Det var i øvrigt kun Fredrik Emmery der fik spilletid i den kamp.
Læs mere her AGF – Randers FC: Væmmelige vanskeligheder i Vejlby
Nu vender vi blikket mod ungdommen, hvor der heldigvis er mere at smile af.

Sønderjyske-kamp med meget unge young guns
AGF stillede op til lørdagens U19-opgør imod Sønderjyske med det yngste hold under cheftræner Niki Zimlings ledelse.
Her kunne man blandt andet finde flere helt unge talenter i startopstillingen som f.eks. Adam Fuglsang på 16 år, men også unge kræfter som August Krogh Skovgaard, Arthur Brøgger Thygesen, Valdemar Rosenberg, Tomas Kristjansson som skulle forsøge at udfordre gæsterne fra Sønderjylland.
Kampen starter alt andet end godt for de unge young guns, der har det svært i størstedelen af første halvleg. Retfærdigvis skal det siges, at den store udskiftning i truppen og et systemskifte var noget spillerne skulle bruge noget tid at finde ind i.
Sønderjyske bringer sig foran allerede efter seks minutter, men AGF får svarer igen, da vores islandske håb Tomas Kristjansson scorer på straffespark til 1-1.

AGF har dog spillemæssigt modvind i første halvleg og kommer bagud igen efter cirka en halv times spil på et mål af sønderjyskes Gustav Drest Wagner.
I anden halvleg kommer AGF bedre med spillemæssigt, men desværre scorer Sønderjyske igen til 1-3. AGF har dog en arbejdsom ung angriber i Andreas Harsløf som efter sin indskiftning kun skulle bruge fem minutter på at reducere til 2-3.
Trods et lille AGF-tryk bliver det ikke til mere. AGF taber hjemme 2-3 til Sønderjyske og befinder sig fortsat på en femteplads.
Drengene har opnået 39 point for 24 kampe. Rækkens duks og førerhold i U19 drengeligaen hedder stadig FCM med 52 point for 23 kampe. De er dog jagtet af rækkens nummer to AaB, der har 50 point for 24 kampe.
U19 young guns har to udekampe tilbage i denne sæson. Den næste kamp er i Farum lørdag den 17. maj, hvor de møder FCN på Right to Dream Park kl. 13:00, inden de i sidste runde møder OB i den udsatte kamp i Ådalen.
Vi runder af med Niki Zimlings kommentar til kampen.

Zimling: – Jeg er optimistisk på fremtiden
Det var på trods af nederlaget til Sønderjyske en nogenlunde optimistisk Niki Zimling, der gav sig tid til at dele sine tanker med KSDH.
– Vi ændrede system på grund af det personale, vi havde til rådighed og desværre tog det os 45 minutter at komme ind i det, men da vi først gjorde det, trykkede vi Sønderjyske helt i bund for at jagte en udligning, siger cheftræneren.
– Desværre indkasserede vi på to mål på dødbolde og en kæmpe personlig fejl. Det er utilfredsstilende, især når vi ved, hvor stor en del af SL-kampe der afgøres ved dødbolde, fortæller Zimling.

Træneren fulgte op med det positive indtryk fra kampen.
– Jeg ser igen et hold, som er vedholdende i deres tilgang til at lykkedes og til at vinde. Vi manglede den sidste skarphed, for vi kunne sagtens have udlignet og endda vundet. I øvrigt det yngste hold i min tid som træner, så jeg er optimistisk på fremtiden, siger Niki Zimling.
Kampfakta: AGF U19 vs. Sønderjyske U19
Spillested: AGF’s anlæg – Fredensvang (bane 4 kunst)
Spilletidspunkt: Lørdag d. 10 maj kl. 14:00
Resultat: 2-3
6: Jonas Jønsson (Sønderjyske Fodbold)
14: Tomas Kristjansson (AGF)
31: Gustav Drest Wagner (Sønderjyske Fodbold)
51: Albert Rrahmani (Sønderjyske Fodbold)
60: Andreas Harsløf (AGF)
Holdopstillinger:
AGF: Marius van der Raad, August Krogh Skovgaard, Sebastian Schøt, Arthur Brøgger Thygesen, Valdemar Rosenberg, Adam Fuglsang (71: Alan Sediq) Tomas Kristjansson, William Rygaard, Emil Helt (55: Andreas Harsløf) Liam Almajid Eggert, Ekemini Ime.
Sønderjyske: Noah Q.P. Nguyen, Villads Klindt Sørensen, Villads Nøhr Birk (45: Nicolai Lund) Anders Raffnsøe Hoeg, Sebastian Larsen, Albert Rrahmani, Alberto Vogtmann, Elias Petersen (90: Jeppe Bengtsen) Jeppe Klemann (66: Elias Hjort-Pedersen) Jonas Jønsson (76: Frederik Nygaard Jürgensen) Gustav Drest Wagner (45: Magnus Møller Pedersen).

U17 med ny nedtur
Hos U17-mandskabet gik det desværre ikke bedre, da de på hjemmebane tog imod Sønderjyske. Her skulle mandskabet forsøge at rejse sig efter seneste spillerunde, hvor man tabte 3-2 til OB.
William Laugesen bragte ellers De Hviie i front, inden fire Sønderjyske-scoringer ødelagde humøret hos de fremmødte aarhusianere. William Thomsen fik udlignet til sidst, men da var det for sent til at ændre på, at holdet måtte tage til takke med nul point og er desværre droslet ned på en 7. plads i rækken.
Der resterer fire spillerunder for Ragnar Sigurdssons mandskab i denne sæson.
Kampfakta: AGF U17 vs. Sønderjyske U17
Spillested: AGF’s anlæg – Fredensvang, 8260 Viby J. Bane 4 (kunst).
Spilletidspunkt: Lørdag den 10. maj kl. 16:15.
Resultat: 2-4
2: William Laugesen (AGF)
13: Oliver Schumacher Laursen (Sønderjyske)
14: Oliver Schumacher Laursen (Sønderjyske)
56: Nicolai Derlich Biel (Sønderjyske)
58: Oliver Schumacher Laursen (Sønderjyske)
91: William Thomsen (AGF)
AGF: Otto Andreas Neergaard Lyhne, William Laugesen, William Svendgaard, William Thomsen, Christian Emmery (77: William Sønderby), Zander Grantzau, Ivan Thomsen, Johan Mejer, Oscar Nørgaard Dall, Wissam Maarouf, Noah K. Høeg (53: Marcus Lynge Bøgh Nielsen).
Sønderjyske:
Oliver Kræmer Jessen, Andreas Holm, Simon Thaysen Nissen, Nicolai Derlich Biel (77: Enis Zeqiri), Elias Frej Sahl Møller Jensen, William Bringe (77: Mathias Duborg) , Enis Zeqiri, Nicklas Bergmann Schmidt, Oliver Schumacher Laursen (56: Victor Grønhøj Nissen), Magnus Iversen, Sakarias Risager.
U15 bomber bare bedre
Vi runder af med et stort smil og et løft til humøret.
U15 bankede nemlig mål ind i deres kamp og vandt hele 6-0 over Sønderjyske!
Gæsterne modtog et rødt kort efter 28 minutter, hvilket fik fatal konsekvenser for dem.
Silas Bager åbnede dagens målkonto med en scoring efter 42 minutter, og så fulgte holdkammeraterne Tristan Theilade Thomsen og Mathias Runge Rasmussen, inden Bager slog til igen og gjorde til 4-0 efter 70 minutters spil.
Til sidst tilføjede Emil Hansen og Tobias Haugen-Vestenaa lidt gode ting til måltavlen, og så sluttede det altså med imponerende 6-0.
U15-holdet er nummer 2 i tabellen med fire point op til EfB på 1. pladsen. Der resterer fire kampe for AGF’s 15-mandskab.
Kampfakta: AGF U15 vs. Sønderjyske U15
Spillested: AGF’s anlæg – Fredensvang, 8260 Viby J. Bane 6 (kunst).
Spilletidspunkt: Lørdag den 10. maj kl. 14:00.
Resultat: 6-0
42: Silas Bager (AGF)
46: Tristan Theilade Thomsen (AGF)
68: Mathias Runge Rasmussen (AGF)
70: Silas Bager (AGF)
75: Emil Hansen (AGF)
79: Tobias Haugen-Vestenaa (AGF)
AGF: Kristoffer Søgaard Skøtt, Victor Bruus Vad (40: Emil Hansen), Mathias Runge Rasmussen, Nikolaj Lund Hyttel, Ilyas Houira, Johan Friis Mortensen, Silas Bager, Tristan Theilade Thomsen, Tobias Haugen-Vestenaa (40: Jakob Vestergaard Knøss), Christian Schjøtt, Jakob Vestergaard Knøss (47: Magnus Obase Warberg Sejersen).
Flere AGF Nyheder
-
Hansa Rostocks sportsdirektør om Haugen-forhandlinger: Ambitioner om en permanent aftale
-
AC Horsens har snøren ude efter Brandhof
-
Den brasilianske AGF-fan: – Jeg blev forelsket i klubben, fansene, byen… og Bundu!
-
Deltag i giveaway og vind Adam Daghims CL-trøje
-
Marketingdirektør om ny trøje: – Vores drøm var at lave en trøje, som er endnu mere brugbar i hverdagen
-
AGF’s opstartsprogram sommeren 2025
-
Flere billeder af ny hjemmebanetrøje: Tidsånd og klubbens DNA i fokus
-
Kampprogram 2025/2026: Se AGF’s kampe i Grundspillet
-
Statistisk gennemgang af AGF’s 24/25 sæson
-
AGF’s hjemmebanetrøje 25/26 lanceres den 14. juni