Frederik Tingager forlovet: – Uden hende havde jeg ikke klaret mosten
Frederik Tingager har været på knæ, og kæresten Christina Olesen, svarede heldigvis ja. Det fejrede forsvarsspilleren onsdag ved at score sit 13. mål for AGF. At have basen på plads betyder meget, fortæller forsvarsstyrmanden.
Frederik Tingager skal giftes med sin kæreste gennem mange år, Christina Olesen, som også er mor til deres fælles børn, Matheo og Elton.
Frieriet blev offentliggjort på Christinas Instagram-profil i går, og om aftenen fejrede Tingager sin scoring uden for banen ved også at score på banen mod VSK Aarhus.
Det hele kører dermed ret godt for den langlemmede forsvarsstyrmand i AGF.
– Det er en dejlig periode. Heldigvis sagde hun ja! Jeg er glad for at være i Aarhus, familien har det godt, og vi ser frem til mange flere gode år, fortæller Frederik Tingager.
– Der er ingen tvivl om, at uden hende havde jeg ikke kunnet klare mosten som far til to. Hun er en kæmpe hjælp og støtte og årsagen til, at jeg kan sove igennem hver eneste nat for at jeg kan gøre det, som jeg elsker, fortæller Tingager, der har rundet de 31 år. Han ved da også godt, at han skylder lidt i banken.
– Så ved jeg godt, at når fodbolden er færdig, så er det mig, der kommer til at tage de vagter om natten, siger han.
Skuffet over præstationen mod VSK Aarhus
Selvom Tingager har det godt for tiden, så var der nu ikke mange smil i mixed zone efter gårsdagens pokaldyst. 3. divisionsholdet fra VSK Aarhus holdt nemlig Superligaprofferne fra AGF ret godt fra fadet, og der skulle en straffesparksscoring i slutminutterne til for at lukke opgøret til 2-0-resultatet.
– Jeg ved godt, hvordan pokalturneringen fungerer, det kunne man se hos Randers, Viborg og Sønderjyske. Det er altid svært at spille kampe mod nogle modstandere, der ikke er lige så gode som en selv, og så kan man falde lidt ned, siger Tingager.

Han glæder sig dog over at være videre i turneringen.
– Det var en dårlig kamp. Vi scorer to mål, og det er det, vi skal være glade for. Man skal passe på, hvor meget man lægger i det, men vi vandt og kom videre, det var det vigtigste, siger Frederik Tingager.
Næste opgave for ham og holdkammeraterne er lørdag klokken 16, hvor Randers FC gæster Ceres Park.
Flere AGF Nyheder
-
Marketingdirektøren med status på click & collect: – Det er en læring frem mod det nye stadion -
Jesper Hansen: – Jeg har rigtig meget lyst til at fortsætte -
Blog: AGF ramte muren – og faldt ned fra succeshimlen -
Kom med USO og KSDH til fanfest den 21. november -
Jakob Poulsen efter første tid i AGF: – Det har været en fed periode -
Frederik Tingager: – Det mentalt sværeste, jeg kan huske -
Gift Links på Rundens Hold for sjette gang i sæsonen -
U17 topper rækken efter weekendens kamp -
Modgangen ramte, men hvor meget skal vi lægge i det? -
AGF – Sønderjyske: Spillerpræstationer og kampens spiller