
Fire AGF’ere stemt ind på Efterårets Hold i 3F Superligaen
Hele fire AGF’ere har fundet vej til 3F Superligaens Efterårets Hold 2024 valgt af fansene.
Selvom man er gået på juleferie med en bitter smag efter pokalexitten til Brøndby IF, så er der altså lidt at smile af.
På baggrund af særligt de første syv spillerunder er fire AGF’ere nemlig stemt ind på Efterårets Hold i Superligaen.
Her er tale om Mads Emil Madsen, Gift Links, Frederik Tingager og Jesper Hansen.
De får følgeskab af tre randrusianere, to silkeborgensere og en enkelt spiller fra FCK og BIF.
Folket har talt 📣
Fansene på 3F Superligas Facebook og Instagram har stemt på deres favoritter til Efterårets Hold, hvor hele fire profiler fra AGF og tre fra Randers FC har fundet vej til start 11’eren 🗳️⚽️ pic.twitter.com/6IQwNGU8Ng
— 3F Superliga (@Superligaen) December 18, 2024
Fire solide præstationer
Jesper Hansen er stemt ind på holdet som efterårets bedste målmand efter at have været den keeper, som har holdt nettet rent flest gange i sæsonen. Fem ud af de 17 spillerunder er sluttet uden mål imod AGF. Han blev stemt ind som KSDH’s Kampens Spiller to gange i løbet af efteråret.
Det stærke defensive udtryk er måske også en af årsagerne til, at Frederik Tingager er med på holdet. Den lange forsvarsdirigent er altid garant for et højt bundniveau, og igen i efteråret har han været en vigtig brik i Röslers organisation. Det blev endda også til en enkelt scoring undervejs for ‘TingAir’, som kom på Månedens Hold i august og september. Han blev stemt ind som KSDH’s Kampens Spiller fire gange, dog var kun to af dem i Superliga-regi. Begge de rutinerede spillere har fået fuld tid i denne sæson – 1530 minutters fodbold er det dermed blevet til for hver af de to.

Mads Emil Madsen tordnede også frem – særligt i begyndelsen af sæsonen, og han er noteret for fem scoringer og en enkelt assist. Han fik næsten fuld spilletid og optrådte i alle spillerunder, men nåede “kun” 1504 kampminutter. Madsen blev kåret til Månedens Spiller i 3F Superligaen i juli, som den første AGF’er siden Mustapha Bundu. Han var også en del af Månedens Hold i august, og så blev han kåret til KSDH’s Kampens Spiller en enkelt gang.

Derudover er Gift Links selvfølgelig med på holdet. Fire gange blev han kåret til KSDH’s kampens spiller i efteråret, og han kom på månedens hold i august og november. Han belønnes altså også for indsatsen med en tur på Efterårets Hold i Superligaen. Sydafrikaneren står noteret for 14 kampe, to mål og tre assists i indeværende sæson. Han fik desuden æren af at score det sidste mål nogensinde på Ceres Park, som vi har kendt det indtil nu.
Kun én AGF’er på det databaserede hold
3F Superligaen udvælger også et Efterårets Hold på baggrund af data, og her er det kun Frederik Tingager, som har sneget sig med:
Tallene har talt 🧮
Her er Efterårets Hold baseret på 3F Superligas Player Performance Index ⚽#sldk I #ditholdvoresliga pic.twitter.com/Tp00TrS8lH
— 3F Superliga (@Superligaen) December 19, 2024
Han får på dette hold følgeskab af to silkeborgensere, to randrusianere, to Brøndby-spillere og en enkelt fra VFF, FCK, FCN og AaB.
Flere AGF Nyheder
-
Rösler om Wahlstedt: – Han er på vej til at blive skarpere
-
Sölvi Stefánsson: En forsvarsvulkan er klar til at gå i udbrud
-
Talentchefen tager temperaturen på AGF’s akademi: – Vi er kommet godt fra land
-
Yakob efter comeback: – Jeg bliver lidt rørt
-
AGF – AaB: Kevin Yakob returnerede i tæt testkamp mod nordjyderne
-
Blog: Hvad er AGF’s idealopstilling?
-
Kampprogram slutspil 2025: Se AGF’s kampe i Mesterskabsspillet
-
Reportage: Chokerende nedtur i Nørreskoven
-
Vejle BK – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller
-
Flere hviie talenter på ungdomslandsholdene