FCM – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller
AGF stod mandag aften overfor FCM på MCH Arena i en af de vigtigste kampe i nyere tid. Desværre endte kampen i et skuffende og hårdt nederlag, efter at FCM i det 93. minut fik scoret til 2-1 og dermed sparket mesterskabskampen helt åben igen. Her får du KSDH’s nedslag og kåring af kampens spiller.
Det blev en hård mandag aften, hvor AGF måtte gå slukøret hjem efter at have lukket to mål ind i de sidste minutter. Stemningen fra de medrejsende AGF-fans manglede dog intet, der hele vejen igennem var med til at bære byens hold frem. AGF fik en fremragende start på kampen, da Henrik Dalsgaard gjorde det onde mod sin gamle klub og bragte AGF på sejrskurs. Desværre var det ikke nok i denne omgang. I det 85. minut udlignede FCM efter et mål, hvor Jesper Hansen desværre timede et indgreb forkert, og bolden kunne ryge i kassen. Og ondt blev til værre i det 93. minut, da unge Julius Emefile dukkede op og headede bolden ind til 2-1, som også blev kampens resultat.
I Facebook-gruppen KSDH – Gruppen for AGF Fans er der som vanligt blevet stemt om kampens spiller. Her er det rutinerede Henrik Dalsgaard, der snupper titlen som kampens spiller efter en stærk kamp i Herning.
Gift Links snupper andenpladsen med 11 % af stemmerne, mens tilbagevendte Jacob Andersen tager tredjepladsen med 5 % af stemmerne.

De iøjnefaldende spillerpræstationer
Henrik Dalsgaard har været suveræn det her forår. Han har været en sikker skanse i det midterforsvar, der har manglet deres normale styrmand Frederik Tingager. Mandagens kamp i Herning bekræfter endnu engang det stærke forår, han har gang i. Han var dygtig på bolden, forudseende i sit spil og vandt sine dueller med elegance. Samtidig er han der, når det gælder, og kunne juble som målscorer, efter at han scorede på et mål, der efter et grundigt VAR-tjek blev godkendt. Han har vist sig at være en bærende kraft på det her stærke AGF-mandskab. En flot kamp af vores garvede midterforsvarer.
Gift Links blev i optakten udpeget som en mand, FCM skulle holde ekstra øje med, og det kunne man godt forstå. Vores sydafrikanske profil var en evig trussel på højresiden, og Victor Bak havde i den grad sit hyr med at holde styr på vores dygtige spiller med det lave tyngdepunkt. Han har en usædvanlig evne til at komme igennem og ud af situationer, selvom de ser umulige ud. En stærk kamp af vores dygtige nummer 11.
Jacob Andersen fik mandag aften sin første Superliga-start siden 27. oktober 2024, da han startede inde på netop MCH Arena. Og hvilken måde at komme tilbage efter sin korsbåndsskade. Han var rolig på bolden og flot i sin forudseenhed af spillet. Han var dygtig til at holde Dario Osorio på et minimum, hvilket ellers er noget, mange andre backs har haft problemer med denne sæson. Og så er han ikke mindst skudt ud af en kanon når han først kommer op i fart, er der ikke mange, der kan følge med. Det var dejligt at se ham tilbage i startelleveren.

Den knap så iøjnefaldende spillerpræstationer
Man kan sige mange ting om, hvad der gjorde og ikke gjorde, at AGF vandt kampen. Men defensiven spiller faktisk en rigtig fornuftig kamp, indtil det går galt til allersidst. Så valget ender med at falde på Tobias Bech, selvom hele holdet spillede en solid kamp og fightede.
Der var i den grad optræk til mere, og der var store chancer til AGF, og Tobias Bech fik desværre aldrig sat det aftryk på kampen, som han selv og mange AGF-fans håbede på. Han kom frem til mulighederne, men da de kom, manglede skarpheden desværre en smule. Der blev til tider også lavet et par små koncentrationsfejl fra Tobias Bechs side, der gav optræk til chancer til FCM, derfor ender han i denne kategori.
Flere AGF Nyheder
-
Morten Breum spiller på mesterskabsbussen -
Mortensen gav Bogere ordet i rundkredsen inden startfløjt: – Lad os gå ud og vise, at vi er de danske mestre! -
Kevin Yakob rappede for Aarhus: Hør hans sang her -
Nicolai Poulsen: – Det er en sindssyg følelse -
Gift Links: – Jeg er stolt af drengene -
Busruten for de danske mestre inden rådhusfejringen -
AGF – Viborg FF: Legendarisk guldfest i Aarhus -
Medaljelisten: Luka Callø og Youssouph Badji er med -
Kongen kommer: Frederik er på plads på Ceres Park Vejlby -
AGF-truppen mod Viborg FF: Serra, Yakob og Polle får fri