FC Nordsjælland – AGF: Fredagsfuser i Farum
Der var ære og værdighed på spil, da AGF drog til Farum for at afvikle 31. spillerunde af 3F Superligaen, men selvom intentionerne var der, så blev det blot en fredagsfuser for de fremmødte.
Det gør ondt at være AGF’er for tiden. På lægterne er opbakningen stor, men på banen kører tingene ikke som smurt, og dagens weekendåbner kunne desværre ikke ændre på fodboldhumøret, som har været kritisk på det seneste i Aarhus. Her får du referat og kampfakta fra 31. spillerunde på Right to Dream Park.

Kampens forløb
Rösler havde igen-igen rystet posen og ændret i sin startopstilling til dagens kamp mod FCN. Her var Jesper Hansen tilbage mellem stængerne på bekostning af Leopold Wahlstedt, mens Frederik Tingager gjorde comeback efter sin lægskade. Samtidig var Tobias Mølgaard foretrukket til positionen på højre wingback, hvilket gav afsæt til god power og en række fine aktioner i kampens indledning.
Her sprudlede Anderson også, og både islændingen og Mads Emil Madsen havde faktisk muligheden for at bringe De Hviie i front.
I stedet gik det dog, som vi efterhånden har vænnet os til. Fem minutter inde i 1. halvlegs overtid sendte Hansen et målspark i hovedet på en FCN-spiller. Bolden blev dirigeret videre til Egeli, som smart endte Benjamin Nygren ind i AGF-feltet, og så stod der 1-0 til pause. Av.

2. halvleg
Brandhof erstattede Poulsen i pausen, men ellers var der ikke meget, der var forandret. Hjemmeholdet var mest på bolden, mens gæsterne afventede omstillinger.
Efter en del stilstand fik indskiftede Bach presset sig til bolden efter 69 minutters spil, og på flot vis fandt han fremstormende Mikael Anderson, men midtbanespilleren fik ikke afsluttet ordentligt, og symptomatisk for AGF i dette forår gik chancen gik tabt.
I den modsatte ende viste FCN så, hvordan det skulle gøres, da Yirenkyi med knap 10 minutter igen lagde bolden af til Sindre Walle Egeli. Nordmanden sparkede elegante hjemmeholdet på 2-0, og så var fredagsfuseren en realitet.
Hvad vi lærte
Krisen kradser. Spørgsmålet er, hvor der skal sættes ind for at rette op på den synkende skude? Er det trænerposten eller spillermaterialet? Begge dele? Sommeren vil give en hel del svar. Mange må se sig nervøst over skulderen på Fredensvang for tiden.
Kampfakta:
Spillested: Right to Dream Park, Idrætsvænget 2, 3520 Farum.
Resultat: 2-0
45+5: Benjamin Nygren (FCN)
81: Sindre Walle Egeli (FCN)
Gult kort: Kristian Arnstad (AGF), Mark Brink (FCN), Peter Ankersen (FCN).
Opstillinger:
FCN (4-2-3-1): A. Hansen – Markmann (78: Lähteenmäki), Høgsberg, Salquist, Ankersen – Brink, Nygren, Yirenkyi (90: Janssen)– Dorgeles (78: Sertdemir), Nene (65: Wikheim), Egeli (90: Berthelsen).
AGF (3-5-2): Hansen – Dalsgaard, Tingager (65: Bach), Jensen-Abbew – Beijmo (76: Emmery), Poulsen (45: Brandhof), Arnstad (90: Haugstrup), Madsen, Mølgaard – Anderson, Mortensen.
Flere AGF Nyheder
-
Jesper Hansens første røde kort: – Jeg føler ikke det er en 100% chance -
AGF Kaptajn: – Vi må aldrig lukke fire mål ind selvom vi er 10 mand -
AGF – Lech Poznan: Tung tirsdag i Champions League -
AGF-truppen mod Lech Poznan: Mange mulige debutanter er med -
Bag fjendens Linjer med Lech Poznan-fan: To hold, der spiller offensiv, modig og dominerende fodbold -
De vigtigste punkter fra dagens pressemøde -
AGF´s næste europæiske modstander er fundet -
AGF – Lech Poznan optakt: Sæsonen starter med et brag -
Arnstad som ny anfører: – Det er en stor ære og tillidserklæring -
Kristian Arnstad bliver anfører for AGF