Fansene har talt: AGF’s europæiske kampe bør afvikles i Randers
Meget skal gå galt, hvis ikke AGF skal sikre sig en europæisk billet til næste sæson, men Ceres Park Vejlby lever ikke op til UEFA’s stadionkrav. Derfor skal De Hviie altså forberede sig på at spille hjemmekampene et andet sted, og her er fansenes ønske klart: Cepheus Park i Randers.
Selvom det nu står klart, at AGF ikke kommer til at tage titlen som pokalmestre 2026, så er holdet i dén grad stadig i spil til at tage det danske mesterskab – og uanset om man ender nummer et eller to i Superligaen vil man skulle spille med i en europæisk turnering.
Danmark har én plads i kvalifikationen til næste sæsons Champions League, og den går til vinderen af 3F Superliga. Andenpladsen i Superligaen giver en plads i Conference League-kvalifikationen, og AGF har aktuelt 14 point ned til Sønderjyske på Superligaens tredjeplads. En pokalfinalesejr udløser endvidere billet til kvalifikationen til Europa League, og hvis vinderen er den klub, der også vinder det danske mesterskab, så ryger pladsen i kvalifikationen videre til nummer to i 3F Superliga.
Rettidig omhu vil derfor være at begynde at forberede sig på, hvordan disse kvalifikationskampe skal afvikles. For Ceres Park Vejlby lever ikke op til UEFA’s krav.
Det er nemlig hverken muligt at benytte et stadion, der er bygget op på stilladser, ligesom AGF ikke kan tilbyde adgang fra VIP-område direkte ud til tribunen. Og så lever adgangsvejene omkring stadion heller ikke op til UEFA’s krav.
Det nye stadion i Kongelunden står først klar i marts 2027, og derfor kræves en anden hjemmebane altså i efteråret, såfremt De Hviie får en eller flere europæiske kampe.
I en afstemning blandt fansene i Facebookgruppen KSDH – Gruppen for AGF Fans er signalet klart: Randers FC’s normale hjemmebane, Cepheus Park, bør danne rammen om kampene.
Over 1100 fans har afgivet stemmer, og Cepheus Park foretrækkes af 45 %. Næstflest stemmer får AC Horsens stadion, Hybel Arena, med 19 % af stemmerne, mens Vejle Stadion ender på tredjepladsen i afstemningen med 10 % af stemmerne.
Cepheus Park har plads til 10.300 tilskuere og er tidligere blevet anvendt til afvikling af kampe i UEFA-regi.
Flere AGF Nyheder
-
Magnus Knudsen: – Man kan mærke respekten -
Tingager: – Jeg synes, at vi fortjener tre point -
AGF – FC Nordsjælland: TingAir svævede et point til Aarhus -
AGF-truppen mod FC Nordsjælland: Bogere er med igen -
Rolige Jakob Poulsen før slutspurten: – Det kribler også i mig -
Mads Emil Madsen med hilsen til AGF: – Det er bare sygt imponerende -
Bag Fjendens Linjer med FCN-fan: Forventer “en irriterende kamp” i Aarhus -
Trupstatus før FCN: Profiler er fortsat ude -
AGF – FC Nordsjælland optakt: Mulig fredagsfest venter -
Reportage: Perfekt påskegave i Viborg – gulddrømmen lever for alvor!