Enkelte AGF-spillere på skånekost, men kun en enkelt er dømt ude forud for søndagens brag
AGF trænede i dag under den dejlige forårssol på Fredensvang, og her kunne man for anden uge i træk se masser af aktivitet. Enkelte spillere var dog på skånekost, og cheftræner Jakob Poulsen satte efter træningen ord på holdets form, skader og konkurrencesituation.
Ved sidste uges torsdagstræning på Fredensvang var hele Superligatruppen for første gang i meget, meget lang tid med til træning under Jakob Poulsens ledelse.
Helt så smukt så det ikke ud i dag, men det nærmede sig fuldtallig styrke, forud for arvefjendeopgøret på søndag.
Eric Kahl løb nemlig lidt rundt for sig selv og var ikke med til størstedelen af øvelserne på græs, men Jakob Poulsen var nu ikke så nervøs for sin svenske forsvarsspiller:
– Kahl løb lidt uden bold i dag. Han var på lidt skånekost på grund af lidt efterveer fra sidste kamp, men jeg forventer at have ham med igen i morgen, forklarede Jakob Poulsen til KSDH.dk og den øvrige fremmødte presse.

En mand, der til gengæld gav den god gas, var Markus Solbakken, som også var med i mandagens testkamp mod AC Horsens. Nordmanden er dog endnu ikke klar til at trække i Superligakamptrøjen efter sine problemer med betændelse på synsnerven:
– Solbakken er der ikke helt endnu. Det var dejligt at få givet ham en masse kampminutter i testkampen mod Horsens, men vi trækker den lige lidt endnu, og så må vi se efter landskampspausen, siger Jakob Poulsen.
– Han er den eneste, der ikke er klar nok til en trupudtagelse mod Brøndby.

Dermed er Jonas Jensen-Abbew også klar til igen at træde ind i en trup, hvis staben mener, at det er nødvendigt.
– AJ og Polle er med på lige fod. De har nogle ting, de bakser med, men de er i spil både til startopstilling og til spilletid, og de deltager i flere træninger, end de ikke deltager i, så det er positivt, og det går heldigvis den rigtige vej, fortæller cheftræneren.

Tingager eller ej?
En mand, som mange fans glæder sig til at se tilbage i startopstillingen er Frederik Tingager, den seneste måned har været fuldt ud med til træningerne på Terp Skovvej – og som også har fået indskiftninger i de seneste tre spillerunder i Superligaen samt i pokalsemifinalerne mod FCM. Spørgsmålet er, om han snart kan ses blandt de første 11 på holdkortet igen?
– For mig handler det om, at vi skal stille med det bedste hold til den pågældende opgave. Beijmo, Dalsgaard og Kahl har virkelig spillet på et højt niveau og været meget stabile, så Tingager skal vise, at holdet bliver bedre, når vi bruger ham. Ikke bare, at han selv shiner, men at vi bliver bedre som hold. Så det må vi se, om det er det, vi vælger at gå med eller ej, siger Jakob Poulsen.
– Det fede for os er, at Tingager ser rigtig god og skarp ud, så det er positivt.

Situationen i defensiven kan drage parralleler til midtbanen, hvor den normalt stabile starter, Nicolai Poulsen, igen er klar efter at have fået sine første minutter i 2026 i seneste spillerunde.
– Det giver lidt mere konkurrence. Vi har haft Oskar Haugstrup med, som vi ikke har fået brugt så meget, men som har leveret på et rigtig godt niveau, og Poulsen er jo etableret Superligaspiller og var måske en af vores bedste spillere i efteråret, så at få en Polle tilbage på sit niveau, det forstærker vores trup og hold, fortæller Jakob Poulsen.
AGF møder Brøndby IF på Ceres Park Vejlby søndag klokken 18.
-

UdsolgtGF I Generationer – Siden 1880 T-shirt – Blå
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -
Tilbud!

UdsolgtKSDH 1880 Aros T-Shirt – Blå – Børn
199.00kr.Den oprindelige pris var: 199.00kr..99.00kr.Den aktuelle pris er: 99.00kr.. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -
UdsolgtKSDH Aarhus 1880 Hoodie – Hvid
349.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
AGF satte gryden i kog til årets showkamp -
Blog: Hvem skal lede mesterholdet? -
Blog: Hvad er det vigtigste for AGF i det her transfervindue? -
Showkamp i Ebeltoft: Hele Djursland samles, når AGF kommer på besøg -
Mini-doku følger AGF-fansenes mestersæson: One Day Maybe… -
AGF’s første kamp mod Lech Poznan er fastsat -
Emmery glæder sig “sygt meget” til Champions League-kampe -
Jakob Poulsen efter hæder som Årets Træner: – Det er meget stort for mig -
Jakob Poulsen er Årets Træner 2025/2026 -
Stemningstribunen lukkes ved første hjemmekamp