Dyk ned i pokalhistorien: Hvis tribunerne kunne tale…
Hvis du er som de fleste, så kan du slet ikke vente til, at kalenderen skriver torsdag den 9. maj. Du kan udnytte ventetiden til at komme i stemning og dykke ned i pokalhistorien med podcasten “Hvis tribunerne kunne tale.”
I sommeren 1940 afviklede DBU for første gang en landspokalturnering, men det var en nødløsning under besættelsen, og den nuværende turnering blev først indført i sæsonen 1954/55 og bød på både små og store sensationer.
I den første finale vandt AGF over 3. divisionsholdet Aalborg Chang, og det blev kulminationen på et forrygende aarhusiansk forår i ’55.
Magtbalancen i dansk fodbold var allerede ved at forskyde sig fra København til Provinsen, og det gik ikke stille af i de københavnske fodboldkulisser, da AGF i foråret 1955 søgte om at leje Idrætsparken til en 75-års jubilæumskamp mod et af Ungarns stærkeste klubhold, Ferencvaros, som i de år gik under navnet Kinizsi.
Det forhindrede Stævnet og Alliancen, men de kunne ikke forhindre, at AGF det forår triumferede to gange i Idrætsparken ved også at vinde det danske mesterskab i en ren guldfinale mod AB blot fire dage for pokalfinalen.
Du kan høre om hele historien om den første landspokalfinale og AGF’s flotte forår i podcasten, “Hvis tribunerne kunne tale”:
Mange store historier udspringer fra Københavns Idrætspark
AGF har altså haft stor succes med kampene i Parken. 12 pokalfinaler er konverteret til ni sejre, og torsdag kan den 10. komme i hus.
Bagmanden bag podcasten “Hvis tribunerne kunne tale”, journalisten Torkil Fosdal, har skrevet bogen Idrætsparkens historie fra 1911-90, som podcasten er en udløber fra. Han fortæller lidt om bagrunden for podcasten.
– Kort fortalt så er tankerne at fortælle flere historier om Københavns Idrætspark end dem, der var plads til i bogen – og som man kan høre i podcasten, handler det ikke KUN om selve Idrætsparken, men også om alt det, der udspringer af kampe i Idrætsparken. Og det kan jo føre vidt omkring, så der er også meget generel fodboldhistorie, både dansk og internationalt, fortæller Fosdal.
Således har du altså mulighed for at dykke ned i historien og komme i rette stemning forud for morgendagens finalebrag.
Flere AGF Nyheder
-
Jakob Poulsen før Sønderjyske: – Vi skal være enormt skarpe -
Gift Links før Sønderjyske: – Vi skal give alt -
Fuld trup på banen til torsdagens træning på Fredensvang -
Sønderjyske – AGF optakt: Der skal spises op i mesterskabsspillet, og vi starter med kage -
AGF U19 imponerer offensivt i både pokal og liga og ser nu frem til revanche i Esbjerg -
Det dufter lidt af guld: Men hvad siger statistikker og Cann-tabellen om chancen? -
FC Midtjylland – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Konkurrér med vennerne og vind præmier i KSDH.dks mesterskabsslutspils-forudsigelsesspil -
Lyden AGF: Hård hedetur skal følges op af en syngende tackling i Sønderjylland -
Fansene har talt: AGF’s europæiske kampe bør afvikles i Randers