
Duelund: Ville lave længere kontrakt, hvis det var muligt
Mikkel Duelund har denne sommer forlænget sin aftale med AGF, så den gælder i hele næste sæson, men han fortæller nu, at han gerne havde lavet en endnu længere kontrakt, hvis det var muligt.
AGF’s sportschef, Stig Inge Bjørnebye, er på hårdt arbejde denne sommer, hvor der er allerede er blevet hentet en del spillere til truppen.
Felix Beijmo er blevet hentet permanent, Michael Akoto, Tobias Bech og Magnus Knudsen er kommet til, og så har Mikkel Duelund fået forlænget sin lidt særlige kontrakt med klubben, så den nu gælder hele næste sæson.
Men den teknisk stærke offensivspiller havde gerne lavet en endnu længere kontrakt, hvis det var muligt, fortæller han nu til Discovery+.
– Hvis det havde kunnet lade sig gøre, så havde jeg skrevet en længere kontrakt med AGF, men lige nu har vi krigen, der gør, at vi må tage et skridt ad gangen, siger 26-årige Duelund.
Han er havnet i AGF på FIFA’s lidt særlige krigsklausulsordning, hvor spillere i den russiske og ukrainske liga fritstilles fra deres klubber, indtil krigen i Ukraine er overstået. Han er dermed fortsat ejet af Dynamo Kiev.
Over al forventning
Duelund har en fortid i AGF’s ungdomssystem, inden turen gik til FC Midtjylland som 14-årig. Her fik han sin Superligadebut i 2015 og nåede 120 kampe med 26 mål og 15 assists til følge, inden han blev solgt til Dynamo Kiev, hvorfra han blev udlejet til NEC Nijmegen i efteråret 2022. Det er desuden blevet til en række U-landsholdskampe på U16-U21-landsholdet.
Med andre ord er der tale om en mand med et stort fodbold-CV, men alligevel er han lykkelig for at være landet i AGF igen.
– Jeg er rigtig glad for at være i AGF. For at være helt ærligt, så føler jeg, at det er gået over al forventning, på trods af mine skadesproblemer, fortæller midtbanespilleren, der nåede 12 kampe, to mål og to assists i løbet af foråret.
– Vi har en træner, der er god til at sætte en linje for os alle sammen og vise os, hvad han gerne vil have, og det har jeg manglet i et stykke tid, forklarer han.
Du kan se hele klippet med Duelund herunder.
Flere AGF Nyheder
-
Alt om stadionbyggeriet i Kongelunden: Milepæle, forsinkelser og store ambitioner
-
Kommentar: Ubesjælet offensiv eller kontrolleret kynisme?
-
Kom med til sommerversionen af SFA Cup 2025
-
Angribertalent forlænger og bliver en del af Superliga-truppen
-
Analyse: Rasmus Carstensen bringer fremadrettet forsvarsspil til Fredensvang
-
Alt om opgraderingerne på Ceres Park Vejlby: Ny tribune, bedre fanforhold og lidt billetændringer
-
Transfers og træningskampe: Hvor klar er AGF egentlig til sæsonstart?
-
Aksel Halsgaard udlejes på ny
-
Carstensen om skifte: – AGF præsenterede mig for en spændende plan
-
Officielt: Rasmus Carstensen er ny mand i AGF