Skip to main content


Foto: Kronborgfotos

U19 & U17-update: Det går op og ned i showbiz


| Rasmus Fisker |

Det går op og ned i showbiz. De ord sagde Franz Beckerlee fra bandet Gasolin. Han udtalte disse ord, da han stod i køen på bistandskontoret kort tid efter Gasolins opløsning i 1978. Disse ord kunne sagtens være en fællesnævner for U17- og U19-holdenes præstationer i ugens løb.

KSDH fik som sædvanligt kommetarer fra trænerne for de to ungdomshold Niklas Backman og Niki Zimling efter en uge, der både bød på rivalopgør hjemme på Fredensvang imod Brøndby (tirsdag) og en udekamp (lørdag) imod Sønderjyske.

U19-drengene fik også en på opleveren (onsdag) mod et stærkt Brügge-mandskab i Belgien, og til sidst skulle Zimlings tropper et smut til Haderslev i opgøret mod Sønderjyske (lørdag).

Foto: AGF/Ole Nielsen.

Backman glad for drengenes reaktion

Det var en ærlig og glad Niklas Backman, som KSDH fik en reaktion fra i forhold til U17-holdets to sejre i denne uge.

Jeg spurgte cheftræneren ind til det at tabe 6-0 i Odense, hvor der blev lukket fem mål ind på 12 minutter, og så det at slå Brøndby og Sønderjyske 3-0.

– Det går op og ned i Showbiz – svarede Backman i en munter tone.

Hvorefter han blev mere seriøs og fastslog:

– Vi har en forfærdelig kamp i Odense. Jeg er meget glad for den reaktion, som sker efter det.

Niklas Backman på træningsbanen.
Foto: AGF/Ole Nielsen.

– Vi spiller mod Brøndby, og det er altid nogle specielle kampe, selv på U17- og U19-niveau.

Kampens forløb imod Brøndby

AGF spillede tirsdag på Fredensvang en rigtig god første halvleg mod Brøndby, hvor de unge young guns bringer sig lynhurtigt foran ved Adam Fuglsang efter 14 minutter og sidder fint på kampen.

AGF's U17-hold. (Foto: agf.dk)
Foto: agf.dk

Efter 36 minutter spil får Brøndbys Rasmus Lynder direkte rødt, og AGF får en god frisparksmulighed.

Den mulighed tager de imod med kyshånd og banker kuglen i kassen til 2-0 ved Oskar Skou Haugstrup.

Herefter bliver det en lidt rodet kamp, ifølge Niklas Backman.

– Anden halvleg er lidt mærkelig. Det er det, der nogle gange sker, når man er en mand i overtal.

– Jeg synes, vi bliver lidt passive, smider mange bolde væk og er ikke rigtig i kontrol. Alligevel får vi scoret til 3-0, men Brøndby har også deres chancer, siger cheftræneren.

Det kan i øvrigt nævnes, at AGF’s unge islænding Sölvi Stefánsson gør det til 3-0, men ham vender vi tilbage til.

Kampfakta

Spillested: AGF’s anlæg – Fredensvang 8260 Viby J

Spilletidspunkt: tirsdag den 31. oktober klokken 14.

Resultat: 3-0

14:  Adam Fuglsang (AGF).

38:  Oskar Skou Haugstrup (AGF).

67:  Sölvi Stefánsson (AGF).

Holdopstillinger:

AGF: Viktor de Paoli, Andy Espensen (78: Kristian Hjaltason) Sölvi Stefánsson, Frej Elkjær Andersen, Oskar Skou Haugstrup, Mark Ian Frøkjær Steffensen, Frederik Munk (70: William Thomsen) August Krogh Skovgaard, Adam Fuglsang (70:Valdemar Rosenberg)  Alan Sediq (64: Viggo Nordestgaard Frost) Arthur Brøgger Thygesen (78: Marcus Lynge Bøgh Nielsen).

Brøndby: Magnus Søndergaard, Oliver Sejer Lauritsen, Sander Larsen, Danial Riaz (70: Viggo Poulsen) Jakob Remark Wissmann (45: Gustav Ruby-Johansen) Ali Al-Najar, Jacob Brøchner Ambæk (76:Ekene Chukwuani)  Mathias Werther Andersen (64: Markus Petersen) Mamadou Wurie Jalloh, Magnus Karup Buades (60:Casper Johan Hjorth Svart) Rasmus Lynder.

Kampens forløb mod Sønderjyske – En stabil præstation

U17-drengene leverer igen i Haderslev en fin præstation.

Endnu engang finder De Hviie tidligt vej til netmaskerne, og allerede efter 9 minutter har ungdomslandholdspiller Frej Elkjær Andersen bragt AGF på 1-0.

Det bliver til to kasser mere, en af Sölvi Stefánsson der scorer for anden gang på en uge og Frederik Munk lukker reelt kampen med sin scoring til 3-0.

Cheftræner Niklas Backman havde følgende vurdering af kampen.

– Det var en stabil præstation. vi håndterer deres direkte fysiske spil meget godt og holder dem væk fra store chancer i hele kampen. Offensivt viser vi kvalitet i perioder, hvor vi skaber nok for at vinde kampen, siger Backman.

U17-drengene og staben kan nu glæde sig over at have fået kontakt med de andre øverste hold i ligaen.

AGF ligger pt. nummer 8 for 10 kampe, hvor de har taget 15 point med 5 sejre og 5 nederlag.

Drengene kan også glæde sig til noget så fantastisk som en hjemmekamp imod rækkens næstsidste hold placeringsmæssigt, nemlig Horsens.

AGF – Horsens spilles på AGF`s anlæg på Fredensvang, lørdag den 11. november kl. 16:15.

Rækken toppes i øvrigt af netop OB  med 29 point for 9 sejre og 1 uafgjort.

Sölvi Stefánsson – en fremtidens mand?

Er vi som fans og som skribenter for utålmodige i vores håb om et ny lovende talent? Måske, men der render en kun 16-årig gut rundt ude på Fredensvang fra vulkan-øen Island, som ser spændende ud.

Han er flyttet til en nyt land og skal vende sig til en masse nye ting.

Han er fast inventar på Niklas Backmans U17-mandskab, hvor han i midterforsvaret rager godt op med sine 195 cm. og han har også været oppe at snuse til U19-fodbold.

Sölvi Stefansson i AGF-trøje.

Han hedder Sölvi Stefánsson, er højrebenet centerforsvar og har i de to sidste U17 kampe formået at komme på måltavlen mod Brøndby og Sønderjyske.

Jeg spurgte Niklas Backman lidt ind til den unge gut fra vulkan-øen.

– Det er en spiller, vi tror rigtig meget på, men han skal selvfølgelig tilpasse sig at være kommet til Danmark, det at gå i dansk skole og alt muligt, så det skal vi hjælpe ham med.

– Vi skal også være tålmodige, da han er flyttet fra sin familie. Han har dog noget spændende over sig med sin størrelse og sin fine teknik.

I weekenden sad han på bænken for U19 i Haderslev og spillede efterfølgende hele U17-kampen mod Sønderjyske med et mål på kontoen.

Han skal have tid og ro til at udvikle sig, men han bliver spændende at følge.

Kampfakta

Spillested: Haderslev Kunstgræsbane 6100 Haderslev

Spilletidspunkt: lørdag den 4. november klokken 14:45.

Resultat: 0-3

9: Frej Elkjær Andersen (AGF)

66: Sölvi Stefánsson (AGF)

71: Frederik Munk (AGF)

Holdopstillinger:

AGF: Viktor de Paoli, Andy Espensen, Sölvi Stefánsson, Frej Elkjær Andersen, Oskar Skou Haugstrup, Mark Ian Frøkjær Steffensen (78: William Thomsen) Frederik Munk, August Krogh Skovgaard (78:Marcus Lynge Bøgh Nielsen) Adam Fuglsang (56: Valdemar Rosenberg) Alan Sediq (56: Viggo Nordestgaard Frost) Arthur Brøgger Thygesen (68: Kristian Hjaltason)

Sønderjyske fodbold: Lasse Riggelsen (75: Sultan Azar Ebrat) Mads Bo Ottesen, Frederik Nygaard Jürgensen, Jeppe Klemann (75: Andreas Holm) Sebastian Larsen, Albert Rrahmani, Elias Hjort-Pedersen, Jakob Lagoni Thorsen (62: Nicolai Lund) Noah Q.P. Nguyen, Nicklas Bergmann Schmidt, William Beck (82: Simon Thaysen Nissen).

U19 fik to lektioner i denne uge

U19-drengene kom i den grad ned på jorden igen, da tabte til bundholdet Sønderjyske.

Foto: Kronborgfotos

Ugen startede dog lidt anderledes en normalt for Zimlings young guns, da de skulle prøve kræfter med et rigtigt godt Brügge-mandskab på en fed udebanetur i Belgien.

KSDH fik en snak med cheftræner Niki Zimling om netop den oplevelse.

– Det er her, vi forsøger at forberede drengene på, hvad det vil sige at spille mod nogle, der er bedre og i det her tilfælde ældre, da vi spillede mod deres 2. hold, som var et stærkt U23-mandskab, siger cheftræneren.

– Det var en god lektion for drengene i det at skulle rejse, træne, spille og så tage hjem og forberede sig til næste kamp. Det er jo en del af det at være professionel fodbold spiller, og det er det der er det allersværeste.

AGF's U19-træner, Niki Zimling.
Foto: AGF.dk

– Det er ikke så meget det fysiske, men det er mere det mentale i det, siger Zimling.

Jeg spurgte ind til, om der var ønsker om flere internationale kampe for de unge talenter?

– Det er noget vi gerne vil. Det giver både noget til trupsammensætningen og det giver noget til spillerne, at der er et niveau ude i fodbold Europa, der er større, og hvis man ikke vidste det, så er det noget man prøver på egen krop, siger cheftræneren.

At være klar fra start

Hvis man ikke er klar fra start, kan man hurtigt smide en kamp. Det prøvede U19 imod Brügge, hvor man på to personlige fejl kom bagud 2-0 efter et kvarter.

Retfærdigvis skal det siges, at det var en  meget hård modstander, som AGF var oppe imod og de endte med at tabe 3-0.

Cheftræneren var dog meget glad for oplevelsen.

– Det var en fed tur for drengene samt en kæmpe oplevelse, også for staben og trænerteamet, siger Zimling.

U19-holdet på vej i kamp.
Foto: Kronborgfotos

Kampens forløb – mod Sønderjyske

Det at være klar fra start, var en lektie fra kampen imod Brügge. Den lektie havde spillerne ikke taget til sig lørdag, da de kom bagud allerede efter 9 minutter mod Sønderjyske.

Det blev en kamp præget af meget duelspil, mange frispark og lange bolde.

Det var U19 young guns ikke helt klar på at håndtere.

U19 drengene står imod FCN pres i kampen den 26/9-23 på Fredensvang
Foto: Rasmus Fisker

Sønderjyske pakkede sig ned og stod kompakt.

Mikkel Bro Hansen måtte udgå efter 26 minutter, da han allerede under opvarmningen var lidt slidt.

Zimling runder ugen af med følgende ord:

– Det var en svær udekamp mentalt for os. Det var dog lige præcis en lektie i det at være klar fra start, og det er det der bliver afgørende for de drenge her, om de kommer igennem eller ej. Det har været en god uge med gode tests, siger cheftræneren.

AGF indtager pt. en 6. plads i U19 Drenge Ligaen med 17 point for 10 kampe.

Næste opgør for U19 er ude mod Vejle den 25. november.

Kampfakta

Spillested: Haderslev Kunstgræsbane 6100 Haderslev

Spilletidspunkt: lørdag den 4. november klokken 12:30

Resultat: 2-0

9: Tinus Olesen (Sønderjyske)

42: Benjamin Opanovic (Sønderjyske)

Holdopstillinger:

AGF: Jonathan Jørgensen Hutters, Gustav Schjøtt, Mikkel Kannegaard, Rasmus Düring, Bertram Zacho, Noah Have, Marco Olsson Valdes, Martin Mai, Lukas Falk Hansen (71: Albert Vinter) Frederik Emmery ( 83:Louis Thorbjørn Nielsen) Mikkel Bro Hansen (26: Stefen Erwan Tchamche).

Sønderjyske: Benjamin Rasmussen, Kristoffer Jørgensen, Nikolaj Ellegård, Magnus Quisgaard Gaunsbæk, Tinus Olesen (80:Timothy Kongsbak)  Matti Geffen (88: Anders Raffnsøe Hoeg) Benjamin Opanovic (80: Silas Relsted Gonzalez) Simon Maass, Sebastian Escobar Jensen (75: Jonas Jønsson)  Villads Klindt Sørensen, Anders Bergholt Pedersen (88: Dereje Jensen).

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle