Derfor blev Klaessons kontrakt ophævet efter en måned i Polen
AGF’s nye målmand, Kristoffer Klaesson, var egentlig skiftet til polsk fodbold denne sommer, men han blev fritstillet efter bare en måned i Raków, hvilket gjorde skiftet til Fredensvang muligt. Her er forklaringen på de polske problemer.
AGF har tilknyttet 23-årige Kristoffer Klaesson på en sæsonlang kontrakt i lyset af Leopold Wahlstedts nylige ankelskade, og den norske målmand glæder sig til at komme i gang med arbejdet i Aarhus.
Men det var faktisk slet ikke meningen, at målmanden skulle være på klubjagt. Han skiftede nemlig fra Leeds til Raków på en treårig aftale denne sommer og tiltrådte i Polen i begyndelsen af juli måned.
Den 26. august blev han dog fritstillet, hvilket har muliggjort skiftet til AGF på en fri transfer.
Det polske sportsmedie, Przegląd Sportowy, beretter, at skiftet fra Leeds til Raków ikke var uden problemer. Målmanden var ikke i form ved ankomst, og der blev derfor arbejdet ihærdigt på hans fitnessniveau. Der virker dog til at være gået yderligere galt mellem ham og trænerstaben, idet han også blev sat til at træne med ungdoms- og reservespillere i den polske klub, og han modtog flere bøder undervejs for brud på interne regler.
Da han blev set spise på en lokal McDonald’s i byen flød bægeret over for træner Marek Papszun, og Klaesson blev fritstillet.

Målmanden har ellers haft en lovende start på karrieren, hvor det er blevet til 57 førsteholdskampe for Vålerenga og 20 U21-landsholdsoptrædener for Norge. Han skiftede i 2021 til Leeds, hvor det dog ikke blev til den store succes, og nu er han altså – ad omveje – endt i AGF, hvor han som udgangspunkt skal agere træningsmakker og presse førstemålmand, Jesper Hansen, mens Leopold Wahlstedt er ude med sin skade.
Flere AGF Nyheder
-
AGF og ARoS går sammen om flere faninitiativer -
Brøndby IF – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Lyden AGF: Hvor realistisk er top 6 for De Hviie? -
Jakob Poulsen: – Vi skal nok komme i top 6 -
Tingager: – Det var bare en af de dage -
Brøndby IF – AGF: I modvind på Vestegnen -
Frederik Emmery har lavet Månedens Mål -
Brøndby – AGF optakt: Første test på Brøndby Stadion siden guldfesten -
AGF-truppen mod Brøndby IF: Et vigtigt slag venter -
Markus Solbakken om sin udvikling: – Formen bliver bedre