CV efter Paddy-forlængelse: – En fremragende ambassadør for klubben
Patrick Mortensen har forlænget sin kontrakt med AGF til sommeren 2026, og fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, glæder sig over, at man kan holde på den rutinerede angriber lidt endnu.
514 professionelle seniorkampe – 212 i AGF-trøjen – bliver til endnu flere for 35-årige Patrick Mortensen.
Han har i dag forlænget sin aftale med De Hviie til sommeren 2026, og det er noget, der glæder fodbolddirektør, Carsten V. Jensen.
– Det er en stor fornøjelse, vi har forlænget med Patrick Mortensen, som i nu seks år har spillet en betydningsfuld og stor rolle i AGF – både på og uden for banen. Han er professionel i alt, hvad han foretager sig, og forsøger hver dag at være den bedste udgave af sig selv og han er en fremragende ambassadør for klubben og vores værdier, siger CV til AGF.dk.
– Hans meritter og mål taler for sig selv, og også i denne sæson har han vist sin evne som målscorer. Og selv om han efterhånden er en rutineret spiller, er han stadig sulten og ærgerrig, og har jo senest også i vores opstart vist sine kvaliteter som målscorer, siger fodbolddirektøren.
Læs også: Mortensen efter forlængelse: Stolt og taknemmelig
Mortensen har tidligere i karrieren optrådt for Brøndby IF, Lyngby BK og Sarpsborg. I 2019 kom han til AGF, og her kan han snart sætte en ny stor milepæl, idet han nærmer sig 100 mål for De Hviie. 93 er det blevet til indtil videre.
Flere AGF Nyheder
-
AGF – Lech Poznan: Tung tirsdag i Champions League -
AGF-truppen mod Lech Poznan: Mange mulige debutanter er med -
Bag fjendens Linjer med Lech Poznan-fan: To hold, der spiller offensiv, modig og dominerende fodbold -
De vigtigste punkter fra dagens pressemøde -
AGF´s næste europæiske modstander er fundet -
AGF – Lech Poznan optakt: Sæsonen starter med et brag -
Arnstad som ny anfører: – Det er en stor ære og tillidserklæring -
Kristian Arnstad bliver anfører for AGF -
Lyden AGF: Hvem er sommeropstartens vindere og tabere? -
Tendenserne: De forsvarende mestre er klar til for alvor at blive testet