Cheftrænerens status på transfervinduet: – Jeg er glad for, at vi har trimmet truppen
AGF måtte sige farvel til Mads Emil Madsen og Mikael Anderson i transfervinduet, men hentede Markus Solbakken og to lejespillere som erstatning. Cheftræner Jakob Poulsen er tilfreds med truppens balance og kvalitet.
Det blev et transfervindue med både afgange og tilgange for AGF. Mest markant var salget af midtbanegeneralen Mads Emil Madsen. Men Jakob Poulsen er tilfreds med, at klubben hurtigt fik en erstatning ind, og at truppen nu står med god balance.
Et hul efter Mads Emil
Salget af Mads Emil Madsen var naturligvis et tab for holdet, erkender cheftræneren.
– Mads har været sindssygt god for os. Når man mister en spiller, der har performet på højt niveau i lang tid, så kommer der et hul. Det forsøger vi at udfylde med Markus, men vi har også andre i truppen som Kevin Yakob, der kan tage et skridt, sagde han om deadline-day-transferen.

Cheftræneren bekræfter også, at han var med i drøftelserne om Solbakken.
– Vi snakker selvfølgelig om, hvilke muligheder der er, og hvem vi skal gå efter. Tiden var knap, men vi fik det løst.
Set på helheden er han positiv over for transfervinduet.
– Jeg er glad for, at vi har fået trimmet truppen. Det giver os mulighed for at holde mange spillere til ilden, og vi kan supplere op med unge, hvis vi mangler folk. Kvaliteten i truppen er rigtig fin, og det har vi vist i kampene, siger han.
Solbakken er Plug-and-play
Spørgsmålet er dog, hvor hurtigt Solbakken kan erstatte Mads Emil.
– Han skal ikke være en ny Mads – han skal være Markus. Selvfølgelig skal der justeres lidt, men han vil gerne have bolden, spille småpasninger og bringe sig i spil. Det så vi også i dag, lød det fra JP.

Han understreger dog, at han ikke havde forventet et voldsomt aktivt vindue.
– Jeg vidste godt, hvad jeg gik ind til, da jeg skrev under. Der var ikke 100 millioner at brænde af. Vinduet er gået, som jeg havde forventet, konstatere han.
AGF står nu uden en nøglespiller i Mads Emil Madsen, men med Markus Solbakken som ny brik på midtbanen. Hvorvidt holdet samlet set er styrket eller svækket, vil først vise sig i løbet af efteråret.
Flere AGF Nyheder
-
Mere end en fodboldklub: Om lokalforankring, socialt ansvar og bæredygtighed – og hvorfor det er vigtigt i AGF -
Lillestrøm-journalist om Hedenstad: – En god allround keeper -
Hutters om skifte til Middelfart: – En spændende udfordring -
Jonathan Hutters rykker til Middelfart Boldklub -
Medie: Wahlstedt tæt på skifte -
Mads Hedenstad Christiansen: – Det var den bedste måde at afslutte tiden i LSK på -
AGF- FC Kryvbas: Målfest i årets anden testkamp -
Blog: Hvad hvis man ikke forlænger? -
AGF henter norsk målmand fra Lillestrøm SK -
CV om Carstensen: – Der er gode forudsætninger for at fortsætte samarbejdet