Carstensen efter 4-1-sejr: – En dejlig dag på kontoret
AGF kørte søndag over Fredericia med 4-1, og indtager øjeblikkeligt 1. pladsen i Superligaen, dog med det forbehold mange af rundens kampe ikke er afgjort eller spillet endnu.
Den nye højre back – Rasmus Carstensen – spillede en stor hovedrolle med både mål og assist. Efter kampen var wingbacken da heller ikke i tvivl om, at det hele smagte ekstra sødt i dag.
– Det er en god følelse. Vi vinder, og det er det vigtigste. En dejlig dag på kontoret, sagde Carstensen med et smil, da han kom ud fra det midlertidige omklædningsrum i Vejlby.
For den nytilkomne AGF’er har det været en hurtig tilpasning til livet i Aarhus. Han fremhæver især sammenholdet i truppen som en nøgle: – Det har været nemt at falde til. Man kan se på banen, at vi er en gruppe, der kan lide hinanden, og det giver sig udslag i præstationerne.
For selvom rammerne på Ceres Park i Vejlby er langt fra de største arenaer, har Carstensen taget det midlertidige stadion til sig. – Ja, det er et midlertidigt stadion, og der er lidt langt fra omklædningsrummet til banen, men jeg synes faktisk, det fungerer supergodt. Det er et godt midlertidigt stadion, lød vurderingen.

Fra famlende start til stærk form
Carstensen erkender, at debuten ikke var hans bedste kamp, men udviklingen er gået i den rigtige retning. De seneste to kampe har han startet inde – og senest altså markeret sig med både mål og oplæg.
Han peger på trænerens indflydelse som en vigtig årsag til, at AGF lige nu har vundet fire kampe på stribe:
– Vi fik en ny træner i sommer med en lidt anden spillestil. Jeg kom til sent og havde ikke meget pre-season, men jeg er ved at lære systemet, ligesom de andre også er. Vi arbejder meget på træningsbanen med spilmønstre, løb i feltet og afslutninger – og det begynder at give resultater.

Høj selvtillid – men ingen guldfeber
I truppen er selvtilliden på plads, fortæller han. Holdet går til kampene med tro på egne evner, men også med den nødvendige respekt for modstanderne i en tæt Superliga.
Og selvom sejren over Fredericia sendte AGF op som nummer ét i tabellen, er Carstensen ikke til fals for tidlige jubeludbrud.
– Det er ligegyldigt at være nummer ét efter syv kampe. Det er først til sidst, vi skal være der, lød det tørt fra wingbacken, der dog ikke kunne skjule tilfredsheden med søndagens sejr.
Flere AGF Nyheder
-
Lyden AGF er klar med reportage og reaktioner fra den vildeste fodbolddag i panelets historie -
Jacob Nielsen bekræfter: Helmig spiller på søndag -
Lars Fournais: – Vi er ikke den rigeste klub i Danmark, men i år har vi været de bedste -
Jakob Poulsen med besked til fansene: – Det har I om nogen fortjent -
Spillerbussen rammer ikke Fredensvang i aften – men festen fortsætter -
Jesper Hansen: – Det her er det største -
Patrick Mortensen: – Det er en titel til byen -
Aarhus hylder AGF på rådhuset mandag den 18. maj -
Fuld ild: AGF’s første mesterskab i 40 år fejres både øst og vest for Storebælt -
Brøndby IF – AGF: VI ER MESTRENE!