Callø udlejes til Aarhus Fremad
Luka Callø har været igennem noget af en rutsjebanetur siden sin debut for AGF’s seniorhold i april 2024. Nu udlejes han på ny. Denne gang til bysbørnene fra Aarhus Fremad.
19-årige Luka Callø tager afsted på endnu et lejeophold – men denne gang bliver turen til træning ganske kort.
Aarhus Fremad fra Nordbyen står nemlig klar med en lejeaftale, der gælder for resten af sæsonen 2025/2026.
Udlejningen er blevet en realitet, efter at den unge forsvarsspiller ellers var blevet kaldt tilbage før tid fra sit lejeophold hos Kolding IF denne sommer. Her skulle han oprindeligt have været afsted hele 2025, men blev altså hentet hjem et halvt år før tid.
Nu har man testet ham af gennem opstarten og i de første turneringsuger, og konklusionen har altså været, at udviklingsmulighederne er bedst andetsteds for nu.
– Vi er i den gode situation, at der er en stor og stærk konkurrence om spilletiden i førsteholdstruppen og især i vores centrale forsvar byder mange sig til. Luka har udviklet sig fint i det senere år og har i denne sæson også fået minutter i 3F Superligaen. Men skal han fortsætte sin udvikling, skal han tættere på senior-spilletid, og det får han bedre mulighed for nu, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen til AGF.dk.
– Luka er en dygtig ung spiller, som vi stadig har en meget stor tro på kan få en flot fremtid i AGF. Nu skal han ud og fortsætte sin udvikling og bygge på – og det ser vi meget frem til at følge, siger CV.

Kontrakten med AGF løber til sommeren 2028.
Callø fik debut for AGF’s seniorhold tilbage i april 2024 og står noteret for 12 optrædener i den hviie trøje. Han imponerede undervejs med overbevisende præstationer mod hold som FC København og Brøndby IF. Forsvarsspilleren kom til klubben fra Skødstrup SF som U11-spiller.
Nu står den altså på eventyr i Aarhus Fremad, som indtager 8. pladsen i 1. division efter otte spillerunder.
Flere AGF Nyheder
-
Mads Hedenstad Christiansen: – Det var den bedste måde at afslutte tiden i LSK på -
AGF- FC Kryvbas: Målfest i årets anden testkamp -
Blog: Hvad hvis man ikke forlænger? -
AGF henter norsk målmand fra Lillestrøm SK -
CV om Carstensen: – Der er gode forudsætninger for at fortsætte samarbejdet -
CV om Beijmo-forhandlinger: – Det ligger meget i hans hænder -
Medie: Hutters på vej til 1. divisionsklub -
AGF fortsætter forårsforberedelserne på træningslejr i Spanien -
Jakob Poulsen efter første test: – God intensitet i vores pres -
Medie: Rosenborg lurer også på Wahlstedt