Callø om udlejning: – Det føles som det helt rigtige skridt
Luka Callø håber på meget mere seniorerfaring, nu hvor Kolding IF er arbejdsgiveren i hele 2025.
Skødstrup-drengen, Luka Callø, som kom til AGF som U11-spiller og siden har kæmpet sig op igennem rækkerne – helt frem til Superligastadiet – er nu fortid i AGF for en stund.
Den 18-årige forsvarsspiller skal tørne ud for Kolding IF i 1. division i hele 2025, og det er et skifte, som glæder den unge herre.
– Klubben har lagt en god sportslig plan foran mig, og dertil har jeg hørt en masse godt om projektet og planerne. Så for mig, så føles det som det helt rigtige skridt – og jeg kan ikke vente med at komme i gang, siger han til Kolding IF’s hjemmeside.
Læs også: Officielt: Callø udlejes til Kolding IF

Den boldsikre, arbejdssomme Callø har kontrakt med AGF til sommeren 2028, og udlejningen skal derfor ses som et skridt på vejen mod mere spilletid i Aarhus. Her har konkurrencen været hård om de bagerste pladser, og derfor er både Kannegaard, Halsgaard, og Callø sendt ud af klubben i dette transfervindue. De to sidstnævnte dog på lejeaftaler.
Forsvarsgruppen i AGF består dermed nu af Michael Akoto, Frederik Tingager, Tobias Mølgaard, Jonas Jensen-Abbew, Eric Kahl og Henrik Dalsgaard. Derudover har Felix Beijmo og Jacob Andersen begge erfaring med at spille som en af stopperne i Röslers tremands-forsvar.
Flere AGF Nyheder
-
KSDH erfarer: Gifty ude med skade før CL-opgør -
Lyden AGF varmer op til Miraklet i Poznan -
Links om forlængelse: – Sætter stor pris på klubbens tillid -
Gift Links forlænger med AGF -
Nyttig information til alle medrejsende i Poznan -
Lech Poznan – AGF optakt: Mirakelmagerne skal på jagt -
Anderson efter Superliga comeback: – Vi er bedre end Brøndby -
AGF – Brøndby IF: Titelforsvaret blev indledt uden fuld gevinst -
AGF-truppen mod Brøndby IF: Yakob og Solbakken fraværende -
Reportage: Drømmen om CL bristede i Randers!