
Brøndby IF – AGF: Mål-Mortensen vendte det på Vestegnen
Superligaens 2. plads bragede mandag aften sammen med AGF i et traditionsrigt opgør. De Hviie med håbet om at sikre den blot fjerde sejr på Vestegnens græs siden årtusindeskiftet. Hjemmeholdet med målet om at fortsætte formen og presse FCK i mesterskabskampen.
Det 94. opgør mellem AGF og Brøndby skulle stå mandag aften på et velbesøgt Brøndby Stadion.
Et smukt udebaneafsnit viste endnu en gang vejen, mens spillerne på banen skulle gøre deres til at sikre vigtige point, som potentielt kunne stadfæste top seks-placeringen for De Hviie.
Madsen og Knoester var fortsat ude, mens Serra til gengæld var blevet klar igen efter sygdom.
Kunne det mon ske – den første AGF-sejr på Brøndby-græs siden december 2020?

Kampens forløb
Lad det være sagt med samme – Brøndby har gang i en god sæson, og de fortsatte takterne i kampens indledning.
Først måtte Peacock-Farrell pille en friløber efter en flot dybdeaflevering, men minutter senere var AGF bagud.
Et svævende indlæg fra Wass dykkede ind til en uopdækket, fremstormende Vallys i målfeltet, hvor Mølgaard og Tingager var travlt optaget af Ohi og Kvistgaarden – og så stod der 1-0 til hjemmeholdet på en hård afslutning fra silkeborgenseren, som nu har scoret otte mål i denne sæson.
AGF havde svært ved at svare igen, men et hjørnespark faldt da ned til Links, som dog drønede bolden helt skævt over mål med højrebenet fra feltkanten.

I den modsatte ende fortsatte trykket mod Peacock-Farrells mål, og han måtte blandt andet ud i en stærk reaktionsredning, da et indlæg blev rettet af og susede mod mål.
Sådan fortsatte det frem mod pausefløjt, hvor Rösler måtte have den store taktiktavle frem for at løse situationen.
2. halvleg
Jacob Andersen fik lov at betræde græsset fra starten af 2. halvleg, hvor han erstattede Eric Kahl, og så måtte man jo håbe, at det var nok til at vende de trælse takter efter de første 45 minutter.
Og det blev da bedre. Flere løb, mere energi – ja, et helt andet udtryk, hvor boldbesiddelsen og intensiteten blev øget.
Bech blev sendt afsted i en kontra – spillede Knudsen på tværs, men nordmandens afslutning gik forbi mål.

Og to minutter senere smed Links en gylden stikning afsted til Beijmo, der desværre lobbede bolden i maven på Brøndby-keeperen.
En god reaktion fra AGF’erne, der gav tro og håb om mere!
Og der kom mere – Mortensen fandt klogt et helt frit rum i Brøndby-feltet – og Beijmo fandt Mortensen med en god, præcis aflevering. Topscoren svigtede ikke, og så stod der 1-1! Wauw en vending af begivenhederne!

Desværre kom der malurt i bægeret frem mod slutfløjt, da Anderson bankede hovedet sammen med Tshiembe og måtte lade sig udskifte efter 85 minutter. En meget afgørende mand at miste, hvis han er ude i de kommende kampe.
Minutterne gik, de 90+6 blev passeret, og så blev det en kendsgerning, at AGF hentede et point på Brøndby Stadion denne efterårsmandag.
Hvad vi lærte
Breddeproblemerne tager til. Madsen var tilbage på træningsbanen i fredags, men er endnu ikke klar til at spille, og Rösler må se med længsel mod lazarettet. Selvom en flot 2. halvleg gav optimisme, så viste de første 45 minutter, at der mangler flere strenge at spille på. Og i dag pådrog Anderson sig så en hovedskade…
Målmandsdebatten er ovre. Hvis man var blandt dem, der fortsat anså konkurrencesituationen på målmandsposten som helt lige, så må vi nu konstatere, at Bailey Peacock-Farrell altså har vundet tjansen som førstekeeper i denne sæson. Men at have Hansen som reserve og sparringspartner er nu heller ikke værst.
Kampfakta
Spillested: Brøndby Stadion 30, 2605 Brøndby.
Resultat: 1-1
8: Nicolai Vallys (BIF)
66: Patrick Mortensen (AGF).
Gult kort: Mathias Kvistgaarden (BIF), Frederik Alves (BIF), Jacob Andersen (AGF).
Opstillinger:
Flere AGF Nyheder
-
Marketingdirektøren er målløs over opbakning: – Det viser bare, hvor vilde AGF-fansene er!
-
Steen Nedergaard ud, men ingen erstatning som chefscout i syne?
-
Uwe om ungdommen i AGF: – Der er lovende elementer
-
Uwe med status efter træningslejren: Skader, Badji og tanker til Andersen
-
Rösler og Hansen ser frem til Vejlby: – Vi skal gøre det til et fort!
-
Jesper Hansen om kontraktsituation: – Det ser positivt ud
-
CV om forlængelser: – Mon ikke der kommer noget inden længe
-
Jacob Andersen ude med overrevet korsbånd
-
Flere bud på AJ blev afvist i transfervinduet
-
Lyden AGF tager temperaturen på truppen, træningslejren og transfers