Blog: Hvor meget skal der satses på Oddset Pokalen?
AGF skal til Falster for at møde Nykøbing FC i pokalens 3. runde. Pokalen er vigtig i AGF, men hvor hårdt skal klubben satse på Oddset Pokalen i denne sæson?
AGF vil være store favoritter imod Nykøbing FC, men det er set før, at hvis man slækker på det, så kan der ske en stor overraskelse.
AGF indtræder først i 3. runde, fordi man var blandt de fire bedste hold i sidste sæson i Superligaen. AGF er en af de mest vindende klubber i pokalens historie. Vi deler rekorden med FCK, som også har ni pokaltitler ligesom AGF.

Skal AGF gå efter at gå hele vejen i Pokalen?
Det kan være en svær balance, når man skal veksle imellem at være i toppen af Superligaen og forsøge at nå langt i pokalen. Ikke desto mindre – med den historie AGF har – og givet det, at klubben ikke har vundet sølvtøj siden 1996, hvor man slog Brøndby i pokalfinalen, så mener jeg, at det er en turnering, som AGF og Rösler skal tage meget, meget seriøst.
Det betyder, at jeg forventer, at der kommer en stærk opstilling, som viser, at man er taget til Nykøbing for at gøre missionen færdig og sætte gang i et godt pokaleventyr. Få ændringer fra den seneste kamp vil ikke gøre noget, men lad vær med at stille med et B-hold, for så risikeres der det ydmygende!
Der er meget at vinde ved at vinde Oddset Pokalen. Det garanterer et europæisk gruppespil, og for fansene, der var med i Brugge, så er det lige præcis sådan nogle oplevelser, man drømmer om. Det må bestemt også give mere mod til spillerne at få en ny chance for at kvalificere AGF til europæisk fodbold til næste sæson.

Vi skal helt klart gå efter at vinde det hele, også selvom det vil blive svært med andre storhold, der også sigter efter pokalen. Rejsen mod Parken den 9. maj starter på Falster mod Nykøbing FC.
Flere AGF Nyheder
-
AGF lurer på eftertragtet forsvarsprofil -
AGF med i kapløbet om 15-årig midtbanespiller -
Medie: AGF bejler til Andreas Hansen -
Malmö-sportschef om Jørgensen-salg: Konkurrencen var for hård -
AGF henter Sebastian Jørgensen -
Et mesterhakket match: Slagter-Riget bliver en del af KSDH.dk’s Partnerklub -
Ny hjemmebanetrøje lanceret: En hyldest til Vejlby -
Belgisk og skotsk modstand venter i AGF-opstarten -
Lyden AGF: VM venter… og det gør CV også -
AGF lancerer ny hjemmebanetrøje torsdag den 11. juni