
Billetter til Club Brugge kampene: – Sæsonkortholdere og abonnenter får førsteprioritet
AGF er tilbage i Europa og første opgave er mod Club Brugge i 2. kvalifikationsrunde. Allerede nu er der rifter om billetterne til de to kampe i Brugge og Aarhus, men hvornår de ryger i salg og hvor meget de koster, bliver vi først endegyldigt klogere på i den kommende uge.
AGF’s fans er allerede begyndt at planlægge away-ture til Brugge i Belgien, hvor De Hviiie torsdag d. 27. juli skal op mod Club Brugge. Hypen breder sig i diverse grupper og fælleschats på de sociale medier, og mange AGF fans har allerede nu booket hotelophold i Brugge, og sikret sig en plads i fanbusser, på fly eller planlægger selv at køre i bil til Belgien.
Men fælles for dem alle er, i skrivende stund, at ingen af dem har en billet til turens højdepunkt, nemlig kampen på Jan Breydel Stadion i Brugge, hvor det forlyder at AGF får 1500 billetter til rådighed.
Billetterne til de to Europa-kampe mod Club Brugge er derfor et særdeles varmt emne i AGF’s fankredse i disse dage, og i går meldte AGF så endelig noget ud om billetterne til kampene.
Omkring udekampen i Brugge skriver AGF:
– Mange har allerede spurgt om billetter og vi kan fortælle, at vi i øjeblikket er i dialog med Club Brugge om muligheden for billetsalg gennem AGF’s billetsystem. Der vil være et begrænset antal billetter til udebaneafsnittet og vi kommer til at prioritere AGF’s sæsonkortholdere og abonnenter, så de først får mulighed for at sikre sig en plads. Vi forventer en afklaring i begyndelsen af næste uge.
Omkring hjemmekampen i Aarhus skriver AGF:
– Med hensyn til hjemmekampen mod Club Brugge forventer vi, at billetsalget starter i begyndelsen af juli. AGF’s sæsonkortholdere og billetabonnenter har fortrinsret på deres plads og en billet, og vil få direkte besked.
De to kampe mod Club Brugge finder sted d. 27. juli i Brugge og 3. august i Aarhus. Spilletidspunkt på dagen er endnu ikke offentliggjort.
Flere AGF Nyheder
-
Alt om stadionbyggeriet i Kongelunden: Milepæle, forsinkelser og store ambitioner
-
Kommentar: Ubesjælet offensiv eller kontrolleret kynisme?
-
Kom med til sommerversionen af SFA Cup 2025
-
Angribertalent forlænger og bliver en del af Superliga-truppen
-
Analyse: Rasmus Carstensen bringer fremadrettet forsvarsspil til Fredensvang
-
Alt om opgraderingerne på Ceres Park Vejlby: Ny tribune, bedre fanforhold og lidt billetændringer
-
Transfers og træningskampe: Hvor klar er AGF egentlig til sæsonstart?
-
Aksel Halsgaard udlejes på ny
-
Carstensen om skifte: – AGF præsenterede mig for en spændende plan
-
Officielt: Rasmus Carstensen er ny mand i AGF