Beijmo: Vi fortjente tre point
Felix Beijmo strøg op og ned ad højrekanten i gårsdagens remis mod FCK, og han glæder sig over holdets gode præstation, der burde have kastet en sejr af sig.
For anden spillerunde i træk spillede AGF flot fodbold mod et hovedstadshold, men for anden kamp i træk fik vi ikke en sejr med hjem.
Det ærgrer Felix Beijmo, som var blandt banens bedste i gårsdagens opgør:
– Vi spiller en rigtig god kamp. Første halvleg er rigtig stærk. Vi får en god start, og vi får et mål, som… ja, jeg kan ikke se, om der er offside, men jeg synes, vi fortjener mere i dag i forhold til den præstation, vi leverer, fortæller Beijmo til AGF TV.
Kampen endte som bekendt 0-0, hvilket efterlader AGF tre point efter Viborg på ligaens tredjeplads.
– Nu har vi et point, som vi tager med, men vi burde have fået mere med. Men fortsætter vi med at spille sådan, så skal pointene nok komme, fortæller Beijmo i interviewet som kan ses herunder.
“Vi er dem, der trykker på”
Det høje presspil gav pote i flere tilfælde i gårsdagens kamp, hvor FCK særligt i første halvleg blev presset til at sende lange bolde frem eller ud over sidelinjen. Det er noget, der glæder vores svenske lejesvend:
– Vi er dem, der trykker på. Vi har de største chancer, og vi holder stort set FCK fra chancer. Så vi kan tage mange gode ting med os, siger Beijmo, som nød at spille foran et udsolgt Ceres Park:
– Det var utroligt med opbakningen. Allerede under opvarmningen var det fantastisk, og da vi scorede offside-målet var det helt sindssygt. Så det er ærgerligt, at vi ikke kunne give dem en sejr, fortæller Beijmo.
Han er lige nu på en lejeaftale fra Malmö FF, som udløber til sommer, og da Rösler efter kampen blev spurgt til, om der er forhandlinger i gang angående en permanent kontrakt, henviste han til Bjørnebye. Vi må derfor vente at se, om den energiske svensker er at finde i den hvide trøje efter sommerferien.
Flere AGF Nyheder
-
Bag fjendens linjer med FCF-fan: – Vi vil også vise, at vi kan noget -
AGF – FCM: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Beijmo og Poulsen før Fredericia: – Det er selvfølgelig en vigtig kamp for os -
Udsolgt på udebaneafsnittet til søndagskamp i Fredericia -
Jakob Poulsen: – Vi var ikke skarpe nok -
Dommerekspert: – Offside ved FC Midtjyllands scoring -
Jens Jønsson vender hjem til Danmark til sommer: – Jeg ville elske at spille for AGF igen -
Felix Beijmo om styrkeforholdet mellem AGF og FCM: – Det er meget tæt -
Frederik Tingager er tilbage: – Jeg er meget taknemmelig for den opbakning, jeg har fået -
Dalsgaard: – Dommeren havde glemt sine gule kort