Beijmo om transferrygter og kontraktsituation: – Mit fokus er bare på at vinde
Felix Beijmo har været rygtet til Go Ahead Eagles og Rakow Czestochowa i dette transfervindue, men svenskeren er fortsat at finde i Aarhus. Spørgsmålet er, hvad AGF’s energiske wingback selv tænker om situationen med et år tilbage af kontrakten?
Transfervinduet nærmer sig sin afslutning, og med det tager rygterne for alvor til. Felix Beijmo er blandt de spillere i AGF, som har været rygtet udenlands i løbet af sommeren og med en kontrakt, der udløber om under et år, kan det da også give mening, hvis klubben overvejer et salg.
Men hvad tænker 27-årige Beijmo selv om sin situation her få dage før transfervinduets lukketid?
– Det er normalt i disse tider, når en spiller som mig har under et år tilbage af sin kontrakt vil der altid være rygter. Jeg har været i gamet i ret lang tid, så jeg kender det og er vant til det. Men det er ikke noget, der tager fokus væk for mig. Det håber jeg også, man kan se på måden jeg spiller og træner på. Jeg er meget glad her i AGF, spillestilen passer mig godt, og mit fokus er bare på at vinde kampene, siger han til KSDH.dk.

Den 27-årige svensker har 13 U21-landskampe på CV’et og har tidligere optrådt for Brommapojkarna, Djurgården, Werder Bremen, Greuther Fürth og Malmö FF.
Med Rasmus Carstensen på leje for hele sæsonen 2025/2026 og Jacob Andersen kæmpende for et comeback efter sin alvorlige knæskade, kan der være en åbning for, at AGF er klar til at sælge Felix Beijmo for at få nogle penge for ham, inden kontrakten udløber i sommeren 2026.
En anden mulighed er selvfølgelig at forlænge kontrakten, men der har endnu ikke været noget konkret på bordet fra AGF, fortæller Beijmo:
– Der er ikke konkret dialog endnu, men jeg har et godt forhold til alle her, og jeg snakkede lidt løst med Jacob Nielsen den anden dag om tilværelsen og livet, og jeg har også haft lidt snakke med CV over sommeren, så det er der, vi er, men der er ikke noget konkret at berette, siger svenskeren.

Beijmo blev solgt til AGF fra Malmö FF for bare 2 millioner kroner i januar 2023 efter et succesfuldt lejeophold i Aarhus. Han har siden spillet 88 kampe med syv mål og 11 assists til følge.
Transfervinduet løber til og med mandag.
Flere AGF Nyheder
-
Mads Hedenstad: – Den største kamp, jeg har spillet -
Jakob Poulsen: – Vi er nede med to, og det er vanskeligt -
Tobias Bech: – Vi er stadigvæk i live -
Benfica SL – AGF: Håbets lys er stadig tændt -
Jakob Poulsen før Benfica: – Det vi træner og arbejder for hver eneste dag -
S.L. Benfica – AGF optakt: David mod Goliat -
Danske TV-rettigheder på plads til AGF’s kampe mod Benfica -
AGF-fan er næstformand i Danske Fodboldfans: – Vi får en stærkere stemme, når vi står sammen -
Status på truppen før Benfica: Tingager er fortsat ude -
SL Benfica – AGF rejseguide: – En fantastisk by og en vanvittig klub at besøge