Begejstret Yakob: Som at spille på hjemmebane hver gang
Dagens målhelt står klar med store roser til fansene efter den vigtige 1-0 sejr på Energi Viborg Arena.
Kevin Yakob bragede på flotteste vis AGF i front efter 47 minutters fodbold i Viborg, og med en hårdt kæmpende defensiv, lykkedes det i sidste ende at føre de tre point med hjem til Aarhus.
Matchvinderen priser sig lykkelig for pointene oven på det intense opgør:
– Det var en sekspointskamp, og det var virkelig vigtigt at vinde her, fordi vi ikke fik tre point senest. Nu skal vi bare bygge videre. Vi har en vidunderlig støtte, så alle kampe føles som en hjemmekamp, siger han således til Viaplay.
Matchvinder med medaljehåb
Vores velspillende midtbanemand bød igen i dag op til dans uden Nicolai Poulsen som defensivt anker, men det lykkedes alligevel at holde nullet og sikre clean sheet-rekorden til Jesper Hansen, hvilket viser lidt om, hvad holdet er i stand til.
– Jeg synes, holdet viste virkelig god styrke ved at komme her og vinde denne vigtige kamp. Vi har kæmpet hele sæsonen for at være i en position, hvor vi er i stand til at kæmpe for medaljerne. Her viste vi, at vi er stærke nok, så nu skal vi bare fortsætte, siger Yakob til Viaplay.
AGF har nu sikret sig 13 ud af 15 mulige point i foråret, og selvom spillet ikke altid har været prangende, så formår Röslers drenge at hive resultaterne i land. Nu venter Brøndby, FCK og Nordsjælland i de kommende uger, hvor der er alt at spille for, da kun ét enkelt point skiller AGF fra tredjepladsen i ligaen.
Flere AGF Nyheder
-
Gift Links runder 200 kampe for AGF: – Klubben har hele tiden bevæget sig i den rigtige retning -
Jakob Poulsen før Sønderjyske: – Vi skal være enormt skarpe -
Gift Links før Sønderjyske: – Vi skal give alt -
Fuld trup på banen til torsdagens træning på Fredensvang -
Sønderjyske – AGF optakt: Der skal spises op i mesterskabsspillet, og vi starter med kage -
AGF U19 imponerer offensivt i både pokal og liga og ser nu frem til revanche i Esbjerg -
Det dufter lidt af guld: Men hvad siger statistikker og Cann-tabellen om chancen? -
FC Midtjylland – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Konkurrér med vennerne og vind præmier i KSDH.dks mesterskabsslutspils-forudsigelsesspil -
Lyden AGF: Hård hedetur skal følges op af en syngende tackling i Sønderjylland