Bech: En speciel følelse
Tobias Bech lukkede gårsdagens kamp med sin sjette sæsonscoring. Denne gang mod sin tidligere klub, og det var en helt særlig følelse, fortæller angriberen.
2-0 mod Viborg og nu otte point ned til ligaens syvendeplads. Det ser ganske godt ud for De Hviie for tiden, som er ubesejret i fem Superligakampe i træk.
Tobias Bech har været stærkt medvirkende til udviklingen med sine mange mål på det seneste, og han glæder sig over at kunne fortsætte stimen.
– Det var egentlig ikke min bedste kamp, men det blev bedre i anden halvleg, og det var jo dejligt at få scoret igen. Det er trods alt mål, jeg bliver målt på i sidste ende, fortæller Bech.

Undgik at juble
Bech spillede for Viborg i ungdomsårene og fik sin seniordebut for de grønne tilbage i 2018. Siden gik turen til tysk fodbold, inden AGF hentede ham hjem til Danmark i sommer.
Det var derfor ganske specielt at møde sin tidligere klub igen.
– Kampene mod Viborg er altid specielle, da jeg stadig har mange kammerater derovre. Det er også årsagen til, at jeg ikke jublede, da jeg scorede, fortæller offensivspilleren.
– Man vænner sig lige så stille til, at man er imod Viborg, men det er da noget særligt at møde sin tidligere klub, og det vil det nok altid være, fortæller 21-årige Bech.
Han har nu lavet seks mål i 15 kampe i denne sæson – et enkelt færre end topscorer Mortensen, som dog også har bidraget med tre assists.
Flere AGF Nyheder
-
Jakob Poulsen før Benfica: – Det vi træner og arbejder for hver eneste dag -
S.L. Benfica – AGF optakt: David mod Goliat -
Danske TV-rettigheder på plads til AGF’s kampe mod Benfica -
AGF-fan er næstformand i Danske Fodboldfans: – Vi får en stærkere stemme, når vi står sammen -
Status på truppen før Benfica: Tingager er fortsat ude -
SL Benfica – AGF rejseguide: – En fantastisk by og en vanvittig klub at besøge -
Lyden AGF varmer op til Legenden i Lissabon -
Ingen visning af Benfica – AGF i TV: Barejere maner til besindighed -
Deltag i Danmarks Største Fodboldauktion og støt AGF’s samarbejdsakademi i Uganda -
Fællesopvarmning i Lissabon: Pink Street skal blive hvii!