Bag fjendens linjer med Randers fan: Usikker målmand og træner – top seks bliver svær for De Hviie
Både Randers og AGF fik en lidt skuffende start på sæsonen med blot ét point på udebane mod hold, der forventes at ligge i den nederste del af tabellen. Det østjyske derby bliver derfor ekstra vigtigt, da taberen står tilbage med kun ét point efter to runder. Inden kampen har vi talt med Randers-fan Magnus Holmark Andersen, der deler sit syn på det østjyske derby.
Inden fredagens kamp har vi snakket med Randers-fan Magnus Holmark Andersen, der selvom han bor i Aarhus nu – stadig håber på en sejr til kronjyderne i det vigtige opgør.
Magnus forhold til Randers FC går langt tilbage og startede på en lidt speciel måde.
– Da jeg var omkring 6-7 år gammel, vandt Randers pokalturneringen og kom med i europæisk fodbold. Min far, som er læge, skulle scanne spillernes hjerter, og jeg fik lov til at snakke med dem imens. Det gjorde stort indtryk, og siden da har jeg holdt med Randers – selvom jeg selv spillede i Skovbakken, hvor AGF holder til i dag.
Randers FC har haft en stille start på sommerens transfervindue. Indtil videre er der kun hentet to spillere ind fra Lyngby, begge tiltænkt som bredde og backup – og ikke som forstærkninger til startopstillingen. Til gengæld har Randers sagt farvel til en nøglespiller. Superligaens måske bedste spiller blev solgt via en frikøbsklausul for omkring en million euro.
-Vi har solgt superligaens bedste spiller, som blev købt fri på en klausul for en million euro. Det er okay, når han har et år tilbage af sin kontrakt. Søren P har dog udtalt, at der nok skal blive hentet nye spillere. Jeg er ikke bekymret.
Randers FC sæson endte lidt skuffende sidste år, selvom de havde et flot mesterskabsspil. Randers havde muligeden for en tredjeplads i sidste runde, men måtte nøjes med en fjerdeplads og en tabt Europa playoff. Dog har Magnus gode forventninger til denne sæson.
-Jeg synes det ser godt ud. Den første kamp var dog enormt skuffende mod Vejle. Jeg tror dog på, at Randers nok skal komme i top seks. Jeg ved ikke om, det er den er den officiel målsætning, men jeg tror på top seks.

Ingen skræk modstander
De Hviie har fået ny træner, som nu skal forsøge at vinde aarhusianernes hjerter. Men allerede efter første spillerunde vaklede tilliden en smule. AGF fik ellers en drømmestart med en tidlig føring, men måtte nøjes med ét point efter en kamp, der endte uden vinder.
-Jeg er egentlig ikke så nervøs for AGF i den her sæson. Det, jeg har set indtil nu, har ikke været specielt farligt. Og jeg ved heller ikke helt, om Jakob Poulsen er den mest ambitiøse løsning som træner, selvom han jo gjorde det udmærket i Viborg.
Magnus forstår godt idéen i at prøve noget nyt og mener egentlig, det var fair nok at sige farvel til Uwe Rösler. Alligevel har Randers-fanen svært ved at se AGF blande sig i top seks i denne sæson.
-Det der med, at han har været i klubben før, synes jeg ikke vejer så tungt. Hvor meget betyder det egentlig? Jeg synes egentlig, det var fair nok, at man sagde farvel til Uwe Rösler. Det gik jo næsten altid galt for AGF hen mod slutningen af sæsonen, så det gav mening at prøve noget nyt. Til gengæld er målmandssituationen virkelig bekymrende. Jeg tror ikke, AGF har en chance for top seks, hvis ikke der kommer en ny målmand ind.
Magnus fremhæver kaptajnen og Gift Links, som spillere han frygter. Derudover synes han også de nye lånespillere virker spændende.
-Patrick Mortensen er altid den AGF-spiller, jeg frygter mest. Gift Links er også en spiller, jeg holder øje med. Jeg synes faktisk, jeres lejespillere lyder spændende – selvom jeg endnu ikke har set dem i aktion. Jeg husker både Sebastian Jørgensen og Rasmus Carstensen som farlige, dengang de spillede i Superligaen. Men jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt de kommer i spil til fredagens kamp.

Det var sjovere, da AGF ikke kunne slå Randers
Selvom Randers og De Hviie har haft flere tætte opgør gennem årene, er der i øjeblikket ikke tale om et af de mest intense fanopgør i Superligaen. Randers-fanen beskriver stemningen mellem klubberne sådan:
-Vi mødte hinanden fire gange i sidste sæson, så det er ikke det mest intense fanopgør. Fanforholdet er ikke på sit højeste lige nu. Det har været vildere tidligere. Jeg kunne egentlig godt lide den periode, hvor AGF havde en slags forbandelse over sig. Det nye stadion skaber en lidt tættere og mere intens stemning, og det klæder kampene. Stadion er dog ikke særlig godt – det var svært overhovedet at se noget ordentligt.
Som tidligere nævnt er Magnus overbevist om, at Randers i denne sæson vil slutte over AGF i tabellen.
-Jeg tror fuldt og fast på, at Randers ender i top seks. AGF derimod ser mere usikre ud. Hverken træneren eller målmanden har gjort noget særligt indtryk, og jeg tvivler på, at de kan løfte holdet i længden.
Magnus virker selvsikker, og tror på en Randers sejr i Vejlby.
– Randers vinder 2-1 i morgendagens kamp. Jeg tror, at Patrick Mortensen scorer som altid. Derudover scorer Dammers og Mohammed Toure.

Start-11eren
-Randers stiller op med samme hold som sidst. De har ikke udtaget truppen endnu, men jeg tror stadig Izzo og Olsen er ude. Så det må blive samme hold som sidst
-Storch- Hansen, Høegh, Dammers, Dyhr – Björkengren, Rømer – Themsen, Mahmoud, Greve – Toure
Flere AGF Nyheder
-
Blog: AGF ramte muren – og faldt ned fra succeshimlen -
Kom med USO og KSDH til fanfest den 21. november -
Jakob Poulsen efter første tid i AGF: – Det har været en fed periode -
Frederik Tingager: – Det mentalt sværeste, jeg kan huske -
Gift Links på Rundens Hold for sjette gang i sæsonen -
U17 topper rækken efter weekendens kamp -
Modgangen ramte, men hvor meget skal vi lægge i det? -
AGF – Sønderjyske: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Frederik Tingager ude resten af året -
Hansen: – Vi kunne ikke holde kadencen