Bag fjendens linjer med Poznań fan: – AGF’s fans skabte en imponerende kulisse
Det var en skuffende aften i Randers, hvor det blev til et 1-4-nederlag mod Lech Poznań. Men mirakler er sket før, og aarhusianerne nægter at opgive troen på et mirakel i Poznan. Vi har endnu en gang bevæget os ind bag fjendens linjer med Lech Poznań-fanen Jarek for at høre, hvordan han ser mulighederne for et AGF-comeback.
Der er ingen tvivl, om at Poznań er godt tilfredse med resultatet, og det er et drømme udgangspunkt for de polske fans.
– Selvfølgelig er fansene i Poznań meget tilfredse med resultatet. Gennem flere sæsoner har det næsten været en tradition, at Lech fik en svær start på både ligaen og i Europa.
Lech Poznań har fået en stærk start på sæsonen, og det har ikke kun vakt begejstring blandt klubbens egne fans. Jarek fortæller, at præstationerne også har imponeret fodboldfans rundt omkring i hele Polen:
– Sæsonstarten har gjort et meget positivt indtryk. Faktisk er det ikke kun i Poznań – fodboldfans i hele Polen har været imponerede over Lechs præstation og den måde, holdet har spillet på.
Selvom resultatet blev en skuffelse for os i Aarhus, var der en ting, som AGF-fansene for alvor kunne tage med sig fra aftenen i Randers. Den massive opbakning fra tribunerne blev nemlig bemærket langt uden for Aarhus også blandt Lech Poznans fans.
– Jeg har læst mange kommentarer om AGF’s fans. Flere skrev, at de skabte en ægte heksekedel i Randers, og at stemningen allerede fra kampens første minutter var fantastisk. Jeg så selv kampen i fjernsynet, og jeg må indrømme, at det hører til sjældenhederne, at man næsten ikke kan høre Lechs udebanefans under en kamp. AGF’s fans skabte en imponerende kulisse og var med til at gøre aftenen til en rigtig europæisk fodboldoplevelse.
Jarek fremhæver også, at kanalen “TVP Sports” kommentatorer, som lod hele “Malaga”-sangen spille uden kommentarer.
Selvom Lech Poznań endte med at vinde 4-1, var det langt fra en kamp, hvor AGF bare blev kørt over. Tværtimod bed Jarek mærke i, at AGF kom stærkt ud og i perioder pressede Lech langt tilbage.
– AGF startede rigtig stærkt, og i perioder handlede det mest for Lech om at forsvare sig. Der var også nervøsitet blandt Lech-fansene ved 2-1. Men efter 3-1-målet blev det svært for AGF at komme tilbage.

Tager AGF alvorligt
Man kunne som aarhusianer godt håbe på, at Lech Poznań undervurderer returopgøret eller vælger at spare nogle af profilerne efter 4-1-sejren. Ifølge Jarek er der ikke meget, der tyder på det:
– Ingen i Poznań betragter returopgøret som en walkover. Lech har tidligere oplevet skuffelser i europæiske turneringer på hjemmebane, selv efter gode udgangspositioner, så både spillere, trænerstab og fans tager kampen meget seriøst. I Poznań har man stor respekt for De Hviie. Aarhusianernes styrker blev tydelige i den første kamp, ligesom Lechs svagere perioder heller ikke gik ubemærket hen. Derfor er der en klar bevidsthed om, at opgaven langt fra er løst.
4-1-sejren i Randers burde naturligvis give Poznań en vis ro inden returopgøret. Som AGF-fan kan man derfor kun håbe på, at polakkerne alligevel bliver en smule for selvsikre. Jarek er dog overbevist om, at Lech ikke kommer til at tage for let på returopgøret.
– Lech spillede 0-0 mod Cracovia med stort set samme startopstilling som mod AGF, og efter min mening er Cracovia et svagere hold end AGF. Det siger noget om, hvor stærk en modstander aarhusianerne faktisk er. Selvom Lech vandt 4-1 i Randers, føler ingen sig sikre på avancement. Fodbold kan overraske, og derfor skal de polske mestre være koncentreret fra første til sidste minut. Ingen undervurderer de danske mestre. I Poznań handler det først og fremmest ikke om at vinde stort, men om at sikre avancement.
Selvom Jarek har stor respekt for AGF, er han ikke i tvivl om, hvem han tror mest på inden returopgøret. For ham handler det om at gå ind til kampen med troen på, at man kan vinde – også selvom udgangspunktet er vidt forskelligt for de to hold.

Stor kullise venter
Der bliver også rig mulighed for de polske fans til at skabe en stor kulisse. Han forventer nemlig, at der bliver fyldt godt op på tribunerne. Stadion Miejski har en kapacitet på 42.837 tilskuere.
– Jeg har faktisk lige tjekket billetsalget, og det officielle tal den 22. juli var lidt over 30.000 solgte billetter. Jeg forventer, at stadion bliver udsolgt.
Og hvis man spørger Jarek, hvad AGF kan forvente sig, når spillerne løber på banen i Poznań, er der også lagt op til en stor kulisse på tribunerne:
Flere AGF Nyheder
-
Status fra Poznan: Flere forsøg på fyrværkeri omkring AGF’s hotel afværget -
Bag fjendens linjer med Poznań fan: – AGF’s fans skabte en imponerende kulisse -
KSDH erfarer: Gifty ude med skade før CL-opgør -
Gift Links på Rundens Hold for første spillerunde -
Lyden AGF varmer op til Miraklet i Poznan -
Links om forlængelse: – Sætter stor pris på klubbens tillid -
Gift Links forlænger med AGF -
Nyttig information til alle medrejsende i Poznan -
Lech Poznan – AGF optakt: Mirakelmagerne skal på jagt -
Anderson efter Superliga comeback: – Vi er bedre end Brøndby