Bag Fjendens Linjer med FCN-fan: Forventer “en irriterende kamp” i Aarhus
AGF møder fredag aften FC Nordsjælland, og her kan du blive klogere på Farum-drengene og fansenes forhold til De Hviie, når FCN-tilhængeren, Benjamin Krautwald giver indsigt i, hvad der rører sig bag fjendens linjer.
Der er momentum i Farum.
Efter en svingende grundspilssæson har FC Nordsjælland ramt formen på det helt rigtige tidspunkt, og med tre sejre i tre kampe i mesterskabsspillet er optimismen vokset markant. Men optimismen følges også af en klar erkendelse: det hele kan vende hurtigt igen.
– Vi har det jo godt lige nu. Det er sjovt at være FCN-fan. Men taber vi fredag, så er vi lige pludselig hægtet af igen. Det er så tæt, at det kan gå begge veje fra runde til runde, lyder det fra Benjamin Krautwald om det tætte mesterskabsspil han oplever, hvor tre hold kæmper med hans FC Nordsjælland om pladserne i Europa.

En klub i konstant udvikling
Benjamin har fulgt FC Nordsjælland “fra start af,” som han siger det. Han fulgte holdet tilbage fra dengang de Farum Boldklub, et licensskifte der kom i 2003 efter Farum ellers vandt bronzemedaljer. I dag følges klubben med både fanhjertet og trænerbrillerne – med stor respekt for udviklingsmodellen, men også et kritisk blik på holdets svagheder.
– Det fede er jo, at selvom vi sælger spillere, så kommer der bare nye op nedefra. Der er hele tiden udvikling. Det er jo lidt en fabrik, men det fungerer, siger han og fortsætter:
– Jeg kan godt savne nogle ledere og spillere, jeg kan knytte mig til over tid, men det er vilkårene. Det er prisen for den måde, klubben er bygget op på.
For netop ungdomsudvikling og spillersalg er noget. de nordsjællandske tigere har haft stor succes med. Her tæller: Høgsberg, Sulemana, Harder, Walle Egeli og Ernest Nuahmah som alle er solgt til 100 millioner kr. eller derover. Beløb, der kun kan drømmes om i Aarhus.
Og de står allerede klar med de næste spillere på affyringsrampen i: Caleb Yirenki, Prince Amoako og Yohu Lahteenmaki.

Fra bund til top 6
Men med netop så meget udskiftning, kan sæsonstarten være svær at stole på, og vejen til mesterskabsspillet var langt fra snorlige i denne sæson. På et tidspunkt lignede FCN et bundhold, men vendte det hele til sidst.
– Efter seks runder så det ikke godt ud. Der lå vi og rodede rundt i bunden. Så det var en kæmpe lettelse at nå top 6. Det var ikke givet, fejrede han.
Nu er ambitionerne vokset:
– Nu handler det om Europa. Det er klicheen om syv finaler tilbage, men man begynder at tro på, at det faktisk kan lade sig gøre, drømmer han sig tilbage til sidst FCN var med i et Europæisk gruppespil i 23/24-sæsonen.
AGF er bare svære at slå
Og så er der fredagens modstander.
AGF.
Det er ikke en modstander, der vækker begejstring i Farum-lejren – tværtimod.
– AGF er et irriterende hold at møde. Uanset hvordan de spiller, så får de point. Det er lidt deres varemærke, siger han og fortsætter:
– De er bare svære at slå. Og jeg frygter også lidt, at vi bliver kørt over i perioder på fredag.

Opdater dig her: Trupstatus før FCN: Profiler er fortsat ude
FCNøglen: Tempo – og at undgå duelspillet
Hvis FC Nordsjælland skal have noget med fra Aarhus, ser Benjamin Krautwald, der også selv er fodboldtræner, nogle klare perspektiver der skal opfyldes.
– Det skal være vores hurtige spil og kanter. En-mod-en situationer og tempo. Det er der, vi er farlige.
Men der er også en klar advarsel:
– Hvis AGF får gjort det til en kamp med mange dueller og fysiske kampe, så bliver det svært for os. Det er ikke den type kamp, vi helst vil spille.
For selvom AGF gerne vil spille mere fodbold, end under tidligere trænere, så er guldfavoritten ikke for fin til at gå til stregen.

Et opgør mellem to tilgange
Så selvom Benjamin og Nordsjælland håber på flot fodbold, kan kampen meget vel udvikle sig til et taktisk slagsmål mellem to forskellige fodboldfilosofier.
– AGF har en plan B. Hvis det ikke fungerer, så kan de bare smadre igennem. Den fleksibilitet har vi ikke på samme måde. Hvis vores spil ikke fungerer, så kan det blive rigtig svært.
Så selvom formen er god, er forventningerne afdæmpede for den mangeårige-fan.
– Jeg håber på et point. Det kunne sagtens blive sådan en 1-1´er eller 2-2´er. Jeg frygter selvfølgelig et nederlag, hvis AGF får momentum tidligt, respektere han De Hviie.
Og mesterskabet?
– Hvis AGF vinder på fredag, så tror jeg faktisk, de tager mesterskabet. Det ser fuldt fortjent ud lige nu.
Fredagens kamp i Aarhus kan dermed få betydning i begge ender af mesterskabstabellen – både i jagten på guld og i kampen om de europæiske pladser.
Og hvis man spørger FCN-fanen, så bliver det alt andet end kedeligt.
Flere AGF Nyheder
-
Magnus Knudsen: – Man kan mærke respekten -
Tingager: – Jeg synes, at vi fortjener tre point -
AGF – FC Nordsjælland: TingAir svævede et point til Aarhus -
AGF-truppen mod FC Nordsjælland: Bogere er med igen -
Rolige Jakob Poulsen før slutspurten: – Det kribler også i mig -
Mads Emil Madsen med hilsen til AGF: – Det er bare sygt imponerende -
Bag Fjendens Linjer med FCN-fan: Forventer “en irriterende kamp” i Aarhus -
Trupstatus før FCN: Profiler er fortsat ude -
AGF – FC Nordsjælland optakt: Mulig fredagsfest venter -
Reportage: Perfekt påskegave i Viborg – gulddrømmen lever for alvor!