Søndag den 10. maj 2026 står AGF over for sin største kamp i årtier. Med en sejr og et pointtab til FC Midtjylland, kan aarhusianerne sikre sig det danske mesterskab for første gang i 40 år. KSDH.dk har bevæget fjendens linjer med Brøndby fanen Rune Juul Andersen.
Brøndby IF ligger nummer seks med 42 point, og hvis resultaterne ellers flasker sig, kan de stadig tage bronzen. Det kræver dog to sejre.
-Sæsonen har været meget todelt. Efter 2-0-sejren over FC Nordsjælland i november, hvor holdet lå á point med jer, var fornemmelsen, at man kunne spille med om guldet til det sidste og måske gentage triumfen fra 2021. Med Coopers indtog kom der en optimisme, der mindede om 20/21-sæsonen.
I foråret er det gået meget ned ad bakke, og man kunne allerede ane det ved afslutningen på efteråret. Medaljer og Europa kan dog stadig opnås, men det kræver to sejre.
-Herefter smed vi de forhåbninger væk med tre nederlag i de sidste tre kampe inden vinter, og foråret har været en lang ørkenvandring med enkelte undtagelser. Vi skal være glade for, at der stadig er noget at spille for i stillingen. En sæson lige til skraldespanden.
Selvom Steve Cooper fik en rigtig god start, er det siden gået ned ad bakke, og i foråret har især offensiven haltet.
-Jeg tror, mange – inklusiv mig selv, stiller spørgsmålstegn ved, hvor vi står, og hvad der skal ske til sommer. Coopers reset har langt fra haft den ønskede effekt, men jeg tror stadig, at han er manden, der står i spidsen næste sæson. Hvis vi ser lidt væk fra resultaterne, håber jeg, at man kan levere to spillemæssigt gode præstationer i de sidste kampe og bruge dem som et springbræt til næste sæson.
Selvom det ser hårdt ud som Brøndby-fan, holder Rune Juul fast i et håb og drager en parallel til AGFs forår sidste år sammenlignet med det, Brøndby leverer nu.
-Omvendt kan vi lade os inspirere af jer, der også kom fra et rædderligt mesterskabsspil sidste år og nu ligger, hvor I gør, med to runder igen.
Selvom mange troede, at gassen ville gå af ballonen for De Hviie, har det fortsat set ganske fornuftigt ud i foråret – også selvom pointhøsten i mesterskabsspillet har været lidt svingende.
-Jeg tror, forventningen blandt mange Brøndby-fans var, at I på et tidspunkt ville gå ned. Set fra min vinkel så det allerede ret solidt ud i efteråret, hvor Jakob Poulsen havde fået styr på holdet, og spillerne kendte deres roller. Samtidig har I været dygtige til at ændre kampene fra bænken og score sene mål til jeres fordel, som i sidste uge mod SønderjyskE. Derfor er jeg heller ikke overrasket over, at I spiller med om guldet helt til det sidste.
Foto: Hjørringgaard Photos
Synet på AGF
Rune Juul frygter især to navne i AGF’s startopstilling og peger på dem som dem, der kan gøre ondt på Brøndby. Han har også lagt mærke til Frederik Emmery, som han mener kan blive afgørende, når han kommer ind fra bænken.
-Jeg synes altid, at Tobias Bech og Gift Links er gode mod os. Jeg synes også, at Frederik Emmery har noget x-factor, der kan gøre ondt på modstanderen. Særligt hvis han kommer ind fra bænken de sidste 20 minutter, kan han være et ubehageligt bekendtskab.
Rune tror dog også på, at Brøndbys offensiv kan volde aarhusianerne problemer. Han peger især på, at en hævntørstig Vallys kan få en hovedrolle.
-Fra Brøndby er det nok spillere som Ambæk og Fukuda, der kan være ubehagelige at spille overfor, hvis de rammer dagen, med deres fart og pågående stil. Nicolai Vallys er sikkert også topmotiveret i morgen efter det, der skete i 2024, så lur mig, om han ikke kommer til at spille en rolle.
AGF endte i 2024 med at spolere den store guldfest på Vestegnen, og det sidder stadig i mange i Brøndby IF. Derfor er der en tydelig hævntørst, og viljen til at give De Hviie samme medicin er ikke til at tage fejl af.
-Det, der skete i 2024, har naturligvis fyldt en del, og der er mange, der stadig går ind til kampen med et ønske om hævn. Det giver nok også et ekstra nøk på stemningen i morgen. Jeg tror dog ikke, mesterskabet bliver afgjort der. Det ryger først helt til sidste runde.
Der er to spillere, som ofte bliver nævnt, når man snakker om deres betydning og deres måde at påvirke kampene på.
-Patrick Mortensen er klasse, og en spiller som de fleste nok kunne leve med ville løfte mesterskabspokalen. Patrick Mortensen er klasse, og en spiller som de fleste nok ville kunne leve med så løfte mesterskabspokalen. Nicolai Poulsen er nok i den anden ende af skalaen – en spiller man elsker at have på sit eget hold, men som er hadet af modstanderne.
Foto: Hjørringgaard Photos
Bud på kampen og startopstilling
Runes bud på kampen afhænger af kampen i Farum, og ifølge ham er der mange scenarier, der kan komme i spil i morgen for begge hold. Så deler mit bud op i to scenarier.
-Det står 1-1 efter 75 min. Ambæk scorer til 1-0 og Tobias Bech udligner i 2. halvleg. Hvis FCM ikke har vundet i Farum, tror jeg, at De Hviie vil være tilfredse med uafgjort og venter til sidste kamp. Brøndby har svært ved at sætte et pres ind i slutfasen og derfor ender det 1-1.
Det andet scenarie er, at FCM vinder i Farum.
-Vinder FCM til gengæld, kan de sidste 15 min. godt blive ubehagelige på et Brøndby Stadion der koger og så kan der måske opstå huller hvis I skal satse. Et fan-bud vil i så fald være at Vallys laver den afgørende scoring til 2-1. Så jeg tror enten 1-1 eller 2-1. Som nævnt tror jeg først, at vi skal hen til næste søndag før en mester bliver fundet.
Jeg tror, at startopstillingen bliver en gentagelse af FC Nordsjælland kampen.
Pentz – Vanlerberghe, Canut, Binks, Divkovic – Slisz, Frøkjær, Wass – Fukuda-Ambæk-Vallys