
Bag Fjendens Linjer med AaB-fan: Jeg frygter en AGF-sejr
AGF skal endnu engang i aktion når klubben fredag møder AaB. Læs med her for at blive klogere på fredagens modstander.
AaB er tilbage i Superligaen efter en tur i NordicBet Ligaen, og fredag aften kommer De Hviie på besøg til klubbernes møde nummer 93.
Vi har snakket med AaB-tilhænger og vært på AaB-podcasten Rød Aalborg, Lasse Yde Hegnet, om hvad vi kan forvente os af Den Jyske Klassiker, der senest blev spillet i februar 2023.

En målrig affære
AGF er kommet flyvende fra start i Superligaen og er efter fem spillerunder det mest scorende hold. Det er selvfølgelig ikke gået ubemærket hen i resten af Superligaen. Lasse Yde Hegnet er da heller ikke i tvivl om, at der nok skal komme mål på tavlen, når AGF og AaB tørner sammen fredag aften.
– Jeg frygter en AGF-sejr på resultatsiden. Og så regner jeg med, at det bliver en meget målrig kamp, hvor AaB kommer til at presse AGF helt ekstremt højt. Så må tiden vise, om det virker i forhold til at stresse AGF, eller om AaB bliver spillet igennem, siger aalborgenseren.

– AGF hører til i kategorien af de fire yndlingsmodstandere, og jeg tror, AGF har en lidt anden klang, end når man møder for eksempel Brøndby IF eller FC Midtjylland. Blandt andet fordi AGF og AaB har været gode på forskellige tidspunkter og ikke direkte duellerede om tingene, siger Lasse Yde Hegnet, som selv har De Hviie tæt inde på kroppen i det daglige.
– AGF en sjov modstander og især personligt for mig, hvor både min kæreste og svigerfamilie er meget store AGF-fans. Så for mig personligt er det måske den sjoveste modstander, fortæller Lasse.
Tilfredstillende sæsonstart
I Aarhus kunne tingene ikke være meget bedre efter sæsonens første fem kampe, men også i Aalborg er man ganske fint tilfreds med sæsonstarten, fortæller Lasse.
– Jeg er meget tilfreds med starten. Jeg havde på ingen måde forventet, at AaB ville stå med seks point på det her tidspunkt af sæsonen. Det havde jeg virkelig ikke regnet med, taget i betragtning af, at vi i løbet af de første seks kampe skulle møde fire hold fra top seks. Inklusiv mester, andenplads og pokalvinder. Så det er klart, jeg havde ikke forventet at AaB ville stå med seks point nu, fortæller Lasse.
Det er klart, at hvis AaB skal gøre sig forhåbninger om at blive i Superligaen, skal der høstes så mange point som muligt. Men efter kun fem kampe er Lasse Yde Hegnet endnu ikke klar til at spå om det vil lykkes AaB at blive i landets bedste række.
– Jeg er positiv og kan godt se, hvad det er, holdet vil. Jeg synes, holdet ser konkurrencedygtigt ud, men hvorvidt AaB skal overleve eller ej, det er ikke de første seks runder, det skal vurderes ud fra, forklarer AaB-tilhængeren.
AaB har efter fem kampe vundet to og tabt tre kampe. De to sejre er kommet mod henholdsvis Silkeborg og Viborg, mens Brøndby IF, FC Midtjylland og FC Nordsjælland alle tre er lykkedes med at besejre oprykkerne fra Aalborg. Om oprykkeroptimismen er nok til at besejre et formstærkt AGF-hold må tiden vise.

Bud på startopstilling
Selv er Lasse Yde Hegnet lidt i tvivl om skader på back-positionerne, men en forventet startopstilling kunne ifølge aalborgenseren se således ud.
4-2-3-1: Muller – Jørgensen, Diakhite, Otoa, Arnorsson – Davidsen, Jimenez – Jørgensen, Widell, Jasson – Iredale
Læs også: AaB – AGF optakt: Klar til at uddele klask i Den Jyske Klassiker
AGF er tilbage Aalborg, hvor de forhåbentlig kan fortsætte de fornemme takter mod en optimistisk og konkurrencedygtig oprykker fra Nordjylland.
Flere AGF Nyheder
-
Rösler om Wahlstedt: – Han er på vej til at blive skarpere
-
Sölvi Stefánsson: En forsvarsvulkan er klar til at gå i udbrud
-
Talentchefen tager temperaturen på AGF’s akademi: – Vi er kommet godt fra land
-
Yakob efter comeback: – Jeg bliver lidt rørt
-
AGF – AaB: Kevin Yakob returnerede i tæt testkamp mod nordjyderne
-
Blog: Hvad er AGF’s idealopstilling?
-
Kampprogram slutspil 2025: Se AGF’s kampe i Mesterskabsspillet
-
Reportage: Chokerende nedtur i Nørreskoven
-
Vejle BK – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller
-
Flere hviie talenter på ungdomslandsholdene