Bach før Brøndby: – Det er en kamp, der skal vindes
Tobias Bach ser frem til sæsonens sidste kamp, der spilles mod arvefjenderne fra Brøndby IF på hjemmebanen i Vejlby søndag den 25. maj.
Det har ikke været nogen dans på roser at være AGF’er i 2025, men nu lakker sæsonen mod enden, og den skal rundes af med manér.
Til sæsonens sidste kamp gæster bronzeaspiranterne fra Brøndby IF nemlig Ceres Park Vejlby, og det er en kamp, som Tobias Bach ser frem til med håbet om at genskabe nogle positive vibrationer i Aarhus.
– Det er en kamp, der skal vindes, så vi kan slutte sæsonen af på bedst mulig vis og bruge det til at komme ind til pre-season med noget godt momentum, siger wingbacken, der har fået spilletid i fem ud af mesterskabsspillets ni spillede kampe.
I de ni kampe er det blot blevet til fire point, men det skal der ændres på søndag aften, mener han.
– Det er klart, at vi skal have bygget op efter den her svære periode, siger 21-årige Tobias Bach.

Hjemmebanefordel skal udnyttes
Selvom sæsonstatistikkerne generelt ikke er sjove at læse som aarhusianer, så kan Röslers mandskab hæfte sig ved, at De Hviie kun har tabt to gange på hjemmebane i denne sæson. Ud af 15 hjemmekampe er syv endt med sejr og seks er spillet uafgjort.
Med hjemmebanepublikummet i ryggen håber Bach nu, at kunne give lidt tilbage til de fans, der møder op søndag aften.
– Det handler om at jagte de tre point og så gå på ferie med lidt bedre humør, for vi ved jo godt, at vi har skuffet de sidste mange kampe. Motivationen ligger i at slutte ordenligt af, siger Tobias Bach.

AGF er sikre på at slutte på ligaens 6. plads uagtet søndagens resultat. Brøndby IF har lidt mere på spil og kan ende på 3. 4. eller 5. pladsen.
Kampen fløjtes i gang klokken 17 på Ceres Park Vejlby søndag aften.
Flere AGF Nyheder
-
Busruten for de danske mestre inden rådhusfejringen -
AGF – Viborg FF: Legendarisk guldfest i Aarhus -
Medaljelisten: Luka Callø og Youssouph Badji er med -
Kongen kommer: Frederik er på plads på Ceres Park Vejlby -
AGF-truppen mod Viborg FF: Serra, Yakob og Polle får fri -
Medie: Jakob Poulsen er kandidat til Bundesligajob -
Busændringer i forbindelse med mesterskabsfejringen -
5.000 gratis pølser med brød til fansene på Bispetorv -
Bag Fjendens Linjer med Viborg-fan: – Håber, at Beijmo stadig har røg i lungerne -
AGF – Viborg FF optakt: Guldfest i Aarhus