Skip to main content


Foto: Kronborgfotos

Arnstad og Tchamche på tavlen, da AGF besejrede EfB i Future Cup


| Jonas Roulund |

De Hviie reserver besejrede i dag Esbjerg fB i Future Cup. Målene blev sat ind af Kristian Arnstad og Stefen Tchamche, og sejren bringer holdet op på 7. pladsen i reserveligaen.

Future Cup er ikke normalt en turnering, der afkræver synderlig opmærksomhed fra omverdenen, men i AGF er det alligevel lidt ekstra interessant at følge reserveligaen i indeværende sæson.

Her kan man selvfølgelig opleve de spillere, som ikke fik megen spilletid for Superligamandskabet, men derudover er der også mulighed for at opleve folk på vej tilbage fra skader samt spændende U19-spillere i aktion.

Frederik Emmery i profil
Frederik Emmery (Foto: Matti Kronborg)

I dag mødte AGF’s reserver således Esbjerg fB i sæsonens tredje Future Cup-kamp, og her blev det til en 2-1 sejr på Fredensvang.

Kevin Yakob spillede hele 1. halvleg, mens Mikkel Duelund til gengæld ikke var til at få øje på i dag.

Esbjerg havde den tidligere AGF’er Kasper T. Kristensen på mål, mens Julius Lucena – søn af gode gamle Jerry Lucena også var med.

Gæsterne fra Esbjerg kom ellers først på tavlen ved Mads Svane, som sendte et skud afsted fra kanten af feltet efter 11 minutters spil.

Kristian Arnstad fik dog bragt balance i regnskabet med sit mål efter 24 minutter. Her stak han i dybden og modtog bolden, som han sikkert sendte i kassen.

Efter 70 minutter var det så U19-spilleren Stefen Tchamches tur til at score. Han kom først på en ripost og sendte holdet på sejrskurs.

Tchamche har 37 U19-kampe på CV’et for AGF og beskrives af Niki Zimling som lidt af et powerhouse, der arbejder utrætteligt. Angriberen har netop fået debut for det danske U19-landshold, som er kvalificeret til U19-EM i sommeren 2026.

AGF stillede op med følgende mandskab: Leopold Wahlstedt, Jonas Jensen-Abbew, Sölvi Stefánsson, Christian Storch, Tobias Bach, (63: Andreas Harsløf) Frederik Emmery (85: Glad Egbedi), Max Power, Kevin Yakob (45: Ukendt), Kristian Arnstad (74: Tomas Kristjansson), Mark Ian Frøkjær Steffensen, Stefen Tchamche (85: Linus Thieler).

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle