Skip to main content



Foto: Kronborgfotos

Antiklimaks for hakkende U19 i sæson åbner imod AC Horsens


| Rasmus Fisker |

Bolden ruller igen i ungdomsrækkerne og KSDH var selvfølgelig tilstede på Fredensvang, hvor vi her sætter fokus på U19 drengenes sæsonåbner imod AC Horsens.

Her kan du læse om lørdagens sæsonåbner og cheftræner Niki Zimling sætter som altid ord på oplevelsen.

Det er en smuk Lørdag der er blå himmel over Fredensvang og solen bager nedover bane 1. U19 Young boys går på banen med de obligatoriske kampråb. Flere spillere var fraværende med skader.

Dog talte starts-ellever stadig spillere som Frej Elkjær Andersen, Tomas Kristjansson, Oskar Skou Haugstrup som alle har fået en del minutter i førsteholdets træningskampe i pre-season.

U19-kampens forløb

AGF kommer okay ud til kampstart og får lagt en tryk på gæsterne fra AC Horsens. Det tryk udmønter sig desværre ikke i scoringer, på trods af at De Hviie både rammer overliggeren og det faktum, at gæsternes forsvar redder et forsøg på målstregen.

Adam Fuglsang og Tomas Kristjansson virkede som om de var i særdeles godt spil humør.

Horsens bidder dog fra sig efter en halv times spil, men AGF målmand Viktor de Paoli disker op med en fin redning. Der står uafgjort ved pausen 0-0 selv om AGF nok burde have taget føringen. I anden halvleg begynder AC Horsens at lukrerer på kontrastød og det giver pote da Oscar Karimi Manderup udnytter en aflevering til at bringe gæsterne foran 0-1.

Det bliver ikke nemmere da Young guns bliver reduceret til ti-mand efter at Frej Elkjær får en badebillet med cirka et kvarter igen.

Alligevel giver drengene ikke op og i kampens sidste ordinære minut får AGF´s nummer tre Christian Storch udlignet til 1-1

Christian Storch driver bolden fremad.
Foto: Kronborgfotos

 

Ind skiftede  Christian Emmery slår bolden bagud i  modstanderens felt til Christian Storch, der sikkert får sat foden på læderet og placeret bolden i netmaskerne.

Nu lugtede AGF blod. I jagten på det sidste offensive stød i mod modstanderens mål, lavede drengene desværre en opspilsfejl i kampens dødende sekunder. Den bold opfangede de gule og få sekunder efter havde AGF i stedet begået et straffespark.

Det straffespark omsatte  Oscar Karimi Manderup til 1-2.  AC Horsens tog derfor tre point i en kamp hvor Young guns sagtens kunne have fået et pointmæssigt udbytte.

Zimling – Vores spil var hakkende

Det var derfor også en ærgerlig Niki Zimling som KSDH fik en kommentar fra efter kampen. Vi spurgte træneren indtil hans syn på kampen?

– Det er en klassisk nervøs premiere kamp, hvor vores spil er meget hakkende i forhold til de ting vi har arbejdet på. Her tænker jeg hurtig boldomgang og det aggressive pres lykkedes vi med i perioder. Vi vandt mange bolde højt, men manglede derfra modet til at spille fremad-.

Niki Zimling på sidelinjen på Fredensvangs Bane 4.
Foto: Kronborgfotos

Zimling beskrev at han mere havde en øv-følelse i kroppen fordi, at Young guns ikke fik vist omgivelserne alle de gode ting som gutterne havde arbejdet på i opstarten.

Inden træneren dog også rundede af med at kommenter de missede muligheder AGF havde i kampen.

– Vi havde et par muligheder der blev reddet på stregen. Der var en bold der kyssede overliggeren. Det er også en del af historien, mål ændre fodboldkampe. Slutproduktet der var vi ikke skarpe nok, dygtige nok men heller ikke heldige nok til den gik ind-.

Om U19 er dygtige nok næste gang?. Kan man selv opleve på Fredag d. 22 August. Her tager AGF imod fiskerdrengene fra Esbjerg kl. 14.00 på Fredensvang. AGF ligger efter første spillerunde i U19 drengeligaen nummer ni med nul point efter en kamp.

Kampfakta: AGF U19 vs. AC Horsens U19

Spillested: AGF’s anlæg – Fredensvang, 8260 Viby J. Bane 1

Spilletidspunkt: Lørdag d. 17. August kl. 13.00

Resultat: 1-2

51: Oscar Karimi Manderup (AC Horsens)

74: Rødt kort Frej Elkjær Andersen (AGF)

90: Christian Storch (AGF)

90: Oscar Karimi Manderup (AC Horsens)

Holdopstillinger: 

AGF: Viktor de Paoli, Christian Storch, Oskar Skou Haugstrup, Frej Elkjær Andersen, Adam Fuglsang, Tomas Kristjansson, Valdemar Rosenberg (57: Glad Egbedi) Liam Almajid Eggert, Zander Grantzau, William Rygaard (77: Sebastian Schøt) Lauge Alstrup Thomsen (65: Christian Emmery)

AC Horsens: Christian Levy Rasmussen, Oluwaseyi Thomas Ogunniyi, Anton Karimi Mandrup, Mikkel Kupijbida, Christian Jørgensen, Philippos Chapipis, Kalle Rahbek, Oscar Karimi Mandrup, Morten Ekberg (44: Isshak Mohammed Saani (87: Magne Bjerregaard)Collins Ochieng Ongou (66: Mads Leth) Mads Mollerup.

 

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle