Anderson om anførerrolle: – Måtte spørge Paddy til råds
Mikael Anderson fortæller i et interview med podcasten Gråzonen om livet som professionel fodboldspiller, og om hvervet som anfører i andres fravær.
Islandske Mikael Anderson har siden sommeren 2021 arbejdet, fightet og leveret flotte præstationer i den hvide trøje.
Efter skiftet fra FC Midtjylland har Harlev-drengen spillet 80 kampe for AGF, hvilket har kastet 12 mål og syv assists af sig fra den kreative midtbanespiller.
Nu deler han ud af sine erfaringer fra livet som professionel, som både har bragt ham omkring Vendsyssel, Rotterdam og Herning, inden han altså vendte hjem til barndomsbyen Aarhus den 31. august for knap tre år siden.

Sindssygt fedt at være anfører
Da AGF for halvanden uge siden spillede 2-2 med Brøndby på Ceres Park var det til et anderledes syn, end vi er vant til.
Her gik Mikael Anderson nemlig forrest ud, da holdene skulle hilse på dommerne. Den normale anfører, Patrick Mortensen, var på bænken, mens folk som Nicolai Poulsen og Frederik Tingager var fravalgt til startelleveren grundet skader.
Nu stod midtbanespilleren dermed med armbindet og ansvaret.
– Det er det største. Man skal ikke tage fejl af, at jeg altid har været AGF-dreng, har støttet AGF og været bolddreng på Aarhus Stadion, så jeg synes, det var sindssygt fedt at være anfører, fortæller Mikael Anderson til podcasten, Gråzonen.
– Det troede jeg faktisk ikke, det ville være, før jeg stod og skulle lede holdet ud som førstemand. Det var helt surrealistisk, siger AGF’s 8’er.
Opgaverne som anfører kan jo virke lidt diffuse, og når man ikke almindeligvis står med bindet på armen, så kan der pludselig opstå en masse tvivl. Det gjorde der også for Anderson, da han fik at vide, at han skulle være kaptajn inden Superligakampen.
– Det første jeg tænkte, da jeg fik at vide, jeg skulle være anfører var: Hvad fanden er det nu, man skal gøre?, siger Anderson, der gik til en mere erfaren mand for at få råd.
– Jeg spurgte Paddy: Hvad gør man? Han forklarede jo så, at man snakker med dommeren og anføreren, så skal man vælge halvdel og finde ud af hvem der har bolden, men jeg gik helt i panik i starten, fortæller den 25-årige AGF-spiller.

Om Anderson får muligheden for at bære anførerbindet igen i indeværende sæson må tiden vise, men både Mortensen og Tingager er i hvert fald klar til kamp mod FCK på søndag. Derudover melder Nicolai Poulsen også til KSDH.dk, at han er klar til at være en del af kamptruppen, så islændingen må nok se langt efter bindet i Parken.
Du kan se hele interviewet med Mikael Anderson lige her:
Flere AGF Nyheder
-
Tobias Bech: – En december i Randers, der skulle vi bare vinde -
Jesper Hansen: – Det er dejlige tider -
Patrick Mortensen: – Vi skal huske at nyde det -
Randers FC – AGF: Tobias Tordenstøvles Trylleshow -
El Cambio-talent udtages til Ugandas AFCON-trup -
AGF-truppen mod Randers FC: Året skal afrundes med manér -
Bag fjendens linjer med Randers-fan: – Randers må lige steppe lidt op op igen, så man kan få sat en kæp i hjulet -
Bliv klædt på til en hvii jul med KSDH-shoppens gaveidéer -
Carstensen om den første tid i AGF: – Jeg er kommet godt på plads -
Jakob Poulsen melder ud om mulig tilføjelse til staben: – Mon ikke det sker