Anderson: – Det er en sindssyg start
Mikael Anderson kom endnu en gang på måltavlen, da AGF besejrede AaB 4-0 til Superligapremieren på Ceres Park Vejlby. En dejlig dag, som spillerne nød i fulde drag, fortæller islændingen.
Det kunne næsten ikke være skrevet bedre, da AGF indledte perioden på det midlertidige stadion i Vejlby med høj sol og en storsejr over AaB i Den Jyske Klassiker.
4-0 endte sagerne på mål fra 2 x Mortensen og 1 x Anderson samt et AaB-selvmål.
Gode tider, som Mikael Anderson da også kunne smile af efter opgøret.
– Vi kunne egentlig have vundet den her kamp meget større. Det er en sindssyg start på den her halvsæson, og mere kunne vi ikke have drømt om, sagde han, da han mødte pressen i mixed zone.
– Jeg er involveret i alle mål. Jeg er glad for at have lagt godt ud. Det har været et fokuspunkt for mig. Jeg er glad for, at jeg kommer i de situationer, så det er også holdets indsats, der gør det muligt, forklarede islændingen, som har scoret fire mål i indeværende sæson.

Ydmygheden skal bevares
AGF’s flotte start på 2025 gør holdet til det mest scorende, og man har samtidig den stærkeste defensiv i ligaen. De Hviie indtager tredjepladsen, og der blæser altså positive vinder over Aarhus.
Men udviklingen i efteråret har sat sine spor på Fredensvang, og man er bevidst om, at tingene hurtigt kan vende. Sæsonen blev nemlig også indledt på storslået vis, men efter syv runder begyndte trætheden at melde sig, og det sprudlende spil forsvandt.
– Der er mange ligheder omkring de to halvsæsoner. Vi har et enormt højt topniveau, men det er bundniveauet, der skal hæves. hvis vi skal lege med, hvor det er rigtigt sjovt. Vi skal holde fokus, og så må vi se, hvad det kan række til, fortæller Mikael Anderson, som netop har forlænget sin kontrakt med De Hviie, så den løber til sommeren 2028.

Han kom til AGF i sommeren 2022 fra FC Midtjylland, og siden er det blevet til 110 kampe, 16 mål og 15 oplæg.
Flere AGF Nyheder
-
Kahl med den nye kontrakt: Elsker at være i Aarhus og AGF -
Cheftræneren med klart fokus for træningslejr: – Her skal vi være skarpe -
Mads Hedenstad: – Jeg føler mig hjemme her -
Lyden AGF: Kommer der mon en nier? -
CV efter Emmery-forlængelse: – Har gennemgået en meget stærk udvikling -
Emmery forlænger med AGF -
Carstensen om permanent skifte: – Glad for, at klubben har vist mig tilliden -
AGF henter Rasmus Carstensen -
Transferprofil: Sporting og AGF i forhandlinger om Arnstad -
Udsolgt til sæsonpremieren