Albert Grønbæk hylder AGF’s samarbejdsklub
Grønbæk nyder tilværelsen i det franske og sender en hyldest hjem til AGF’s samarbejdsklub VRI, hvor midtbanespilleren fik sin fodboldopvækst, inden turen gik til Fredensvang som 14-årig.
Albert Grønbæk er denne sommer solgt fra Bodø/Glimt til Rennes for et trecifret millionbeløb, hvilket både drypper på AGF og barndomsklubben VRI, som modtager solidaritetspenge.
Han er senest også blevet udtaget til det danske landshold og formodes at få debut i en af de kommende dages Nation League-kampe. Alt i alt en rigtig god tid for aarhusianeren.
Handlen mellem Bodø/Glimt og Rennes skulle angiveligt have været på omkring 110 danske millioner kroner, hvilket sender omkring 11,5 millioner kroner til AGF. Selvom Grønbæk ikke var den største mål- eller assistmager i Aarhus, blev det til otte mål og seks assists i 74 kampe for AGF i Superligaen. Det resulterede i et salg til norske Bodø/Glimt i sommeren 2022, hvor den samlede pris endte på omkring 25 millioner danske kroner.

I Bodø/Glimt tog det fart, og der har Grønbæk for alvor slået igennem og været en profil. Det blev til 30 mål og 16 assists i 88 kampe for den norske klub. Særligt i Europa havde Grønbæk stor succes. I sidste sæson blev det til hele seks mål og to assists i 14 Conference League-kampe. De flotte præstationer for den norske klub har udover en kontrakt i Rennes også udmøntet sig i en landsholdudtagelse.
Hyldest til VRI
Grundet den internationale solidaritetskompensation skal fem procent af transfersummen fordeles mellem de klubber, hvor en spiller har været registreret fra de fylder 12 år til 24 år.
Idet Grønbæk spillede for VRI, indtil han fyldte 14 år, får Albert Grønbæks barndomsklub et flot beløb, som angiveligt lyder på omkring en halv million korner. Da Grønbæk røg til Bodø/Glimt, fik VRI også en fortjeneste på 125.000 kroner. Grønbæk har altså været en fantastisk case for VRI.
– Jeg havde de bedste år i VRI, nogle megagode ungdomsår med venner og så videre. At kunne give lidt tilbage til dem er megadejligt, siger han til Tipsbladet.
Selvom Grønbæk nu er en af de bedste fodboldspillere i landet, tænker han stadig på sin ungdomsklub, og VRI-tiden er altså ikke glemt for ham.
Flere AGF Nyheder
-
Legendernes Dag venter den 25. oktober -
Nicolai Poulsen på vej retur: – Det er meget positivt -
Emmery forlader landsholdslejren på grund af skade -
Lyden AGF i landsholdsterminen -
AGF og FCK straffes af UEFA med store bøder for pyro -
Kom til medejerbar og støt foreningen “AGF er ikke som de andre” -
Japansk AGF-fan på besøg: – Passionen omkring klubben er noget helt specielt -
Riemer overvejer at indkalde Emmery til A-landsholdet -
Helmig spiller den første koncert på det nye stadion i Kongelunden -
AGF Social Run tager fanfællesskabet fra lægterne til løbeturen