Aksel Halsgaard: – Større tiltro til mig i AGF
Aksel Halsgaard forlod FC København til fordel for AGF forud for denne sæson, og han ser frem til et nyt kapitel i Aarhus, hvor tiltroen til ham virker større end i København.
Den 19-årige forsvarsspiller Aksel Halsgaard er et af de nye navne i AGF-truppen i denne sæson, hvor han håber at få sit store gennembrud på senior niveau.
I København spillede han bl.a. i U19-ligaen, i Future Cup og i UEFA Youth League, men Superliga-debut blev det aldrig til. Han fik dog lov at varme bænken i en Superliga-kamp mod Brøndby for mere end et år siden. Nu er tiden så moden til at prøve kræfter med en ny udfordring i Smilets By.
– Jeg vidste det godt lidt før, at jeg skulle videre, og nu har jeg tilbragt fem et halvt år i FCK, hvor jeg havde en masse gode år med en masse gode venner. Det er selvfølgelig en stor omvæltning, men jeg ser til at begynde et nyt kapitel, siger Aksel Halsgaard til Tipsbladet.
Til Tipsbladet fortæller Halsgaard endvidere, at han ikke følte, han for alvor fik muligheden for at bryde igennem på førsteholdet hos FCK.
– Det endte med at være sådan, som det var. Jeg håbede selvfølgelig på at bryde igennem, men sådan skulle det ikke være. Jeg fik aldrig rigtig muligheden for det, så det håber jeg bliver godt i AGF, siger Halsgaard og fortæller at troen på ham generelt virker større i Aarhus end i København.
– Jeg tror bare, at der er en større tiltro til mig i AGF, og det håber jeg, at jeg kan vise på banen så hurtigt som muligt.
Tiltroen til Halsgaard skinnede også igennem, da Stig Inge Bjørnebye præsenterede den unge forsvarsspiller som ny AGF-spiller allerede tilbage i april:
– Aksel er en spændende ung spiller med erfaring fra UEFA Youth League i denne sæson og fra U18-landskampe for Danmark. Vi har en stor tro på, at han kan fortsætte sin fine udvikling i vores system og vi glæder os til følge ham på Fredensvang, sagde Stig Inge Bjørnebye dengang.
Aksel Halsgaard tiltrådte på Fredensvang d. 1. juli og har fået en tre årig kontrakt med AGF.
Halsgaard var i øvrigt ikke udtaget til truppen i sæsonpremieren mod FC Midtjylland, hvor han dog blev præsenteret sammen med Henrik Dalsgaard, Richmond Gyamfi og Leopold Wahlstedt for publikum på Ceres Park før kampstart.
Flere AGF Nyheder
-
Mads Hedenstad Christiansen: – Det var den bedste måde at afslutte tiden i LSK på -
AGF- FC Kryvbas: Målfest i årets anden testkamp -
Blog: Hvad hvis man ikke forlænger? -
AGF henter norsk målmand fra Lillestrøm SK -
CV om Carstensen: – Der er gode forudsætninger for at fortsætte samarbejdet -
CV om Beijmo-forhandlinger: – Det ligger meget i hans hænder -
Medie: Hutters på vej til 1. divisionsklub -
AGF fortsætter forårsforberedelserne på træningslejr i Spanien -
Jakob Poulsen efter første test: – God intensitet i vores pres -
Medie: Rosenborg lurer også på Wahlstedt